Jesper Fisker
Strategien i Kræftens Bekæmpelse fokuserer på at være et skridt foran kræft, mindre ulighed i kræft, og ingen skal stå alene med kræft.
Strategi i Kræftens Bekæmpelse
Strategien Pejlemærker mod 2025 sætter retning med tre fokusområder:
- Et skridt foran kræft med ambitionen om at øge overlevelsen blandt kræftramte og nedbringe antallet af rygere.
- Mindre ulighed i kræft med budskabet om et bredt engagement i at reducere ulighed i kræft.
- Ingen skal stå alene med kræft, som vil styrke den kræft-ramtes hverdagsliv, og arbejde for at flere engagerer sig og støtter kræftsagen.
Hvad er den største udfordring i jeres strategi arbejde?
Strategiarbejde er en konstant balancegang mellem retning og fleksibilitet. Vi forsøger at navigere i det uforudsigelige og skal kunne overskue både helheden og være i stand til at fokusere på de enkelte dele og særlige indsatser.
Jeg forsøger at sigte efter fremtiden og 'se' orga-
nisationen om fem år, både i forhold til økonomien, medlemmerne og vores forskning og rådgivning.
Jeg er optaget af at gøre organisationen mere fleksibel, så jeg forsøger hele tiden at være i dialog med verden omkring Kræftens Bekæmpelse. Vi skal forstå udfordringerne, så vi kan reagere hurtigt.
Hvad er strategiarbejde for dig?
Jeg har justeret min egen tilgang til strategiarbejde gennem tiden. Førstegenerations strategiarbejde var et teknokratisk redskab. Strategi var en mekanisk form for planlægning uden særlig meget fleksibilitet – og med ansigtet i bakspejlet. Så kom andengenerations strategiarbejde – det handlede om at inddrage. Det var endnu værre. Hele organisationen blev sat i sving, men det, der kom ud af det, var ikke godt nok. I dag arbejder jeg på en helt anden måde. Tredjegenerations strategi-
arbejde skal have både mål, retning, rammer og fleksi-
bilitet. Vi arbejder efter pejlemærker, som spiller en vigtig rolle. Og som er sammenhængende.
Hvordan leder du jeres strategi realisering?
Jeg har udviklet mig fra at arbejde mere traditionelt til at arbejde med pejlemærker. Det kræver en anden form for ledelse: mere nærværende – og meget lidt teknokratisk. Som topleder skal man både kunne lytte for at forstå, hvad der sker ude i organisationen, og kunne stille sig op på ølkassen og udstikke retningen. Man skal interessere sig for menneskers adfærd og fokusere på det relationelle. Og så skal man selv være et godt eksempel på det, man vil.