Gitte Lohse
En central udfordring i strategiarbejdet er at finde det rette tidspunkt for, hvornår indflydelsesrummet skal åbnes op i forhold til at sikre følgeskab. I BUF har vi i strategiprocessen omkring ’Mangfoldige Børnefællesskaber’ åbnet tidligt op for at inddrage bredt
Hvad er strategiarbejde for dig?
Strategi handler om at komme fra et sted til et andet. I Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune er der en stor strategisk forandring i gang med fokus på, at daginstitutioner og skoler skal være mere inkluderende overfor børn med særlige behov. Formålet er at lykkes bedre fagligt og socialt med børnene ved, at de er en del af almenområdet. Samtidig er der et økonomisk hensyn på spil omkring at balancere økonomien ml. almenområdet og specialområdet på den lange bane.
"Vi arbejder med en forandringsstrategi, hvor vi bygger vejen, mens vi går."
Tidligere har vi arbejdet med en programledelsestilgang, hvor vi brugte meget tid på at tale om fremdrift i forhold til, hvad det betyder, når en indsats er grøn, gul og rød. Nu har vi fokus på at være mere dialogorienterede lokalt og med de faglige organisationer, forældreorganisationer, foreninger og andre. Dialogprocessen har taget udgangspunkt i en omfattende analyse og vidensgrundlag bl.a. med input fra medarbejdere, forskning og forældre.
Hvad er den største udfordring i jeres strategiarbejde?
En central udfordring i strategiarbejdet er at finde det rette tidspunkt for, hvornår indflydelsesrummet skal åbnes op i forhold til at sikre følgeskab. I BUF har vi i strategiprocessen omkring ’Mangfoldige Børnefællesskaber’ åbnet tidligt op for at inddrage bredt, inden det politiske ledelsesniveau var afklaret og fast besluttet om retning og ressourcer.
"Den tidlige involvering indenfor en uafklaret ramme kan dog skabe usikkerhed om både indhold og process undervejs. Usikkerheden kan skabe uro, og i nogle situationer gøre det sværere for aktørerne at byde ind."
Det kan også være udfordrende for det politiske niveau, når en omfattende strategiproces har mange delprocesser, der går frem og tilbage. Eksempelvis har vi haft mange spørgetimer og drøftelsestimer med udvalgspolitikerne, så vi har kunne tale om de mange aktørers input og forskellige stemmer. Det kræver tålmodighed og vedholdenhed at blive i processerne og ikke træffe for hurtige beslutninger.
Hvordan leder du jeres strategirealisering?
Politikerne har prioriteret en økonomisk ramme til at implementere den nye strategiske retning. Nu handler det om at få realiseret de politiske visioner i samarbejde med dagtilbud og skoler. Midlerne skal ud at arbejde lokalt. F.eks. ressourcer til co-teaching, ekstra forberedelsestid til lærerne og ekstra personale i indskolingen. Politisk og strategisk er der etableret nogle hegnspæle, men de konkrete beslutninger og implementeringsplaner foretages lokalt.
”Tidligere har vi arbejdet meget skriftligt med sikringen af implementeringen af nye politiske strategier. Nu har vi en frihedsdagsorden og giver dagtilbud og skoler lokal frihed til at gennemføre forandringerne i praksis.”
Dog har vi brug for at følge med i data omkring, hvor mange børn der segregeres, og hvordan børnene klarer sig på forskellige parametre. Fra forvaltningens side vil vi selvfølgelig hjælpe til der, hvor implementeringsprocessen er svær for de lokale aktører. Eksempelvis kan forandringskommunikationen og dialogprocesserne med forældrene være svære for de lokale ledere, hvilket kalder på en anden form for understøttelse fra forvaltningen.
”Vi skal understøtte, at forandringsfortællingen giver mening i praksis for forældre, personale og ledere. Vi skal passe på med ikke at skabe en for høj grad af kompleksitet, men dele forandringsprocessen op i flere skridt og enkle tidsplaner, hvor alle ikke skal forholde sig til det hele fra start.”
Politiske pejlemærker for mangfoldige børnefællesskaber i skoler og dagtilbud
De københavnske politikere har besluttet en række pejlemærker, som angiver retningen for skoler og dagtilbud i fremtiden:
- Forskellighed er en styrke. Et mangfoldigt samfund med stor sammenhængskraft grundlægges i dagtilbud, skoler og fritidstilbud.
- Den bedste forbyggelse er høj faglig kvalitet i alle vores tilbud, med tydelige forventninger og forudsigelighed for børnene.
- Alle børn og unge uanset udfordringer og ressourcer har ret til at være en del af fællesskaberne, og alle har noget at bidage med.
- Vi skal løse udfordringerne, hvor barnet allerede er, og tænke i mangfoldige fællesskaber frem for eksklusion.
- Ingen skal opleve at stå alene, når det bliver svært - det gælder både børn, forældre og fagprofessionelle.
- At vi ser børnenes og forældrenes liv i sammenhæng - læring, socialt og arbejdsmæssigt,
Dermed er politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget enige om at følge den nationale ambition, der blev besluttet i foråret med folkeskoleforliget. Her er målet også at styrke almenmiljøerne, så flere børn kan blive i fællesskabet her.
Se flere toplederinterviews
