Aktuelle events

Bliv inspireret og mød passionerede mennesker

Vi stiller skarpt på det, der kan gøre en forskel - for dig og din virkomhed i det daglige, og for samfundet. Her på siden finder du en oversigt over inspirationsmøder og arrangementer som vi typisk faciliterer sammen med partnere.

Invitation til rundbordssamtale om fremtidens fleksible arbejdsplads

Dato
Torsdag d. 29. august 2024 kl. 15:00-17:30
Sted
Forbrugerrådet Tænk Ryesgade 3 A, 2. th. 2200 København N
Arrangør
Fleksibel fremtid & Resonans
Event type
fremtidens fleksible arbejdsplads
Der findes ikke én model, der kan skabe frisatte og fleksible arbejdspladser i en hel kommune. Men det betyder ikke, at det ikke kan lade sig gøre at arbejde med et udvidet fleksibilitetsbegreb
Se mere info

4 dags arbejdsuge, hybridarbejde og hjemmearbejdspladser. Ideerne er mange, når virksomheder, organisationer og institutioner skal skabe fremtidens fleksible arbejdsplads.  

De kommunale arbejdspladser er mangfoldige og diverse. One size fits none er fællesnævneren, når samtalen falder på, hvordan kommunerne skal indrette sig i fremtidens arbejdspladser.

Den fleksibilitet, der passer en regnskabsmedarbejder, er en anden end den, der passer til nattevagten på et plejecenter. Den fleksibilitet, der passer til en teknisk servicemedarbejder er forskellig fra den, der passer en skolelærer. Og hvordan passer den enkelte medarbejders behov for fleksibilitet egentlig med det, der er kerneopgaven?

Der findes ikke én model, der kan skabe frisatte og fleksible arbejdspladser i en hel kommune. Men det betyder ikke, at det ikke kan lade sig gøre at arbejde med et udvidet fleksibilitetsbegreb og finde de løsninger, der passer den enkelte arbejdsplads.

For at finde en variation af muligheder, svar og tilgange inviteres I til en rundbordssamtale om, hvordan I i kommunen kan skabe fleksible arbejdspladser for alle medarbejdere. Til rundbordssamtalen inviteres en håndfuld visionære og ambitiøse kommuner med formand, næstformand og  medlemmer af MED-udvalget.

I dialogen kommer vi ind på:

Hvilke konkrete muligheder, der er for fleksibilitet?

Hvordan ledelsesopgaven for MED, ledelse og TR/AMR ser ud, når der skal skabes nye vilkår og muligheder på arbejdspladserne?

Hvad er do’s & dont’s?

Hvilken strategi bruges bedst, når forandringer skal skabes for den enkelte medarbejder, for arbejdspladsen, for lederen og kerneopgaven?

Vi vil eksemplificere drøftelserne med erfaringer fra praksis bl.a. med at skabe fleksibilitet på ældreområdet og andre kommunale velfærdsområder.

Program torsdag d. 29. august kl. 15-17.30

15.00-15.15: Velkomst og intro

15.15-16.00: Inspirationsoplæg om strategiske do’s & dont’s og den fælles ledelsesopgave ved Christine Brochdorf

16.00-16.50: Tværgående dialog om muligheder, udfordringer og praksiseksempler faciliteret af Anne-Mette Scheibel

16.50-17.15: Kobling til egen kommune: Hvad gør vi allerede? Hvad kan forstærkes? Dilemmaer på spil?

17.15-17.30: Opsamling på tværs og tak for i dag

Prisen er 1500 kr. ex. moms pr kommune

Tilmelding senest den 12. august via mail: as@resonans.dk

Rundbordssamtalen afholdes hos Forbrugerrådet Tænk, Ryesgade 3 A, 2. th. 2200 København N

Dato
Torsdag d. 29. august 2024 kl. 15:00-17:30
Sted
Forbrugerrådet Tænk Ryesgade 3 A, 2. th. 2200 København N
Arrangør
Fleksibel fremtid & Resonans
Event type
fremtidens fleksible arbejdsplads