Mød partnerne

Mikkel Ejsing

Partner

”Strategi skal ikke kun være målbar, men også mærkbar. Strategirealisering er hårdt arbejde, så hvis vejen mod målet ikke giver energi til mennesker og teams, så bliver resultaterne derefter. Strategien skal også være mærkbar for kunder eller borgere, og dem må man aldrig miste af syne”.

Konsulentprofil

Mikkel har i mere end 20 år arbejdet som konsulent i alle typer af organisationer, fra store globale virksomheder og SMV´er til alle dele af den offentlige sektor i Danmark. Han har bidraget til at skabe forandringer i organisationer gennem strategirealisering, hvor både kerneforretning og virksomhedskultur transformeres gennem inddragelse af topledelsen, ledere, medarbejdere og eksterne aktører. Mikkel har desuden designet og gennemført ledelses- og talentudvikling i stor og lille skala i Danmark, Indien og Kina.

For Mikkel er det afgørende at vision og strategi kan mærkes og ikke kun måles. Som medforfatter til bogen Styrkebaseret Ledelse er han dybt optaget af, hvordan mennesker kan opdage og udvikle deres styrker ved at arbejde mod en ambitiøs vision og strategi i en organisation, som ønsker at sætte et positivt aftryk på verden. Langt de fleste virksomheder og mennesker har et dybfølt ønske om at gøre en positiv forskel. Den basale energi skal strategirealisering bidrage til at slippe løs.

Mikkel er uddannet Cand. Psych. fra Københavns Universitet med speciale i konflikthåndtering og senere autoriseret gennem Psykolognævnet (Cand. Psych. Aut.).  Han har efteruddannet sig indenfor strategisk ledelse og proceskonsultation. Han har hele sit arbejdsliv været ekstern konsulent. Efter en periode som selvstændig blev han ansat i Resonans i 2006, og har været partner siden 2012.