SOLCELLEPARKERNES MANGE DILEMMAER

Hvordan forener vi nationale mål, lokale behov og borgernes modstand?

Kan en solcellepark mere end at være symbol på landdistrikternes forpligtigelse til at bidrage til en bæredygtig energiomstilling? Kan en solcellepark faktisk tilføre værdi til et lokalområde? Det spørgsmål stillede vi os selv og kommunalpolitikerne, efter at vi oplevede et sandt boom i antallet af henvendelser om at opføre solcelleparker i Guldborgsund Kommune. Vi har valgt at fremhæve tre projekter, som vi havde i gang samtidig, og hvor omstændighederne betød, at alle tre projekter blev håndteret forskelligt. Det har været tydeligt, at der er behov for kommunalt lederskab til at hjælpe med styring af en proces, der involverer mange interesser. Særligt kommunens rolle med at præge projektet og facilitere dialog med lodsejer og lokalområdet har vist sig ressourcekrævende, men betydningsfuld og understøttende for nye lokale samarbejder.

Et opmærksomhedspunkt er at balancere de åbne samskabende processer med nogle konkrete billeder og konkretiseringer af, hvordan en solcellepark kan se ud. Således at holdningen til en solcellepark ikke alene bliver baseret på formodninger, følelser og forestillinger.

LANDDISTRIKTERNES NATUR OG LANDSKABER UDFORDRES AF SOLCELLEPARKER

Vi ved, at mange af de mennesker, som bosætter sig i Guldborgsund Kommunes landdistrikter, er tiltrukket af naturen, stilheden – og det at kunne se helt derud, hvor landskabet smelter sammen med himlen. Alle tre solcelleprojekter er placeret rundt om eller nær en landsby eller stationsby; 1) Vålse, 2) Nr. Alslev og 3) Grænge. De repræsenterer samtidig tre forskellige tilgange til, hvordan vi har arbejdet med planlægning, proces og dialog.

1. ÅBEN PROCES OG TIDLIG DIALOG ER EN STYRKE

Forløbet omkring både Nr. Alslev og Vålse har været en anderledes åben proces med tidlig, undersøgende og dilemmafyldt dialog, hvilket adskiller sig fra de normale planlovsprocesser. I hverken Nørre Alslev eller Vålse er forløbet endnu kommet til den sene høringsfase, men fokus har været på at modne og forstå området sammen med lokalbefolkningen. Vålse har også været særlig, da 5 beboerforeninger skrev et fælles brev til Guldborgsund Kommune med ønske om at indgå i dialog, efter at projektidéen blev offentliggjort. Grænge-projektet mødte modstand fra begyndelsen, da naboer gav udtryk for stor utilfredshed gennem mails, telefonopkald og underskriftindsamlinger til både administrationen og byrådet. Det var også et særligt projekt, i og med at det var placeret på den daværende borgmesters jord. Beboerforeningen kunne ikke samle lokalområdet som én fælles stemme, så det var de enkelte borgeres individuelle engagement og modstand, som kom til at præge processen. Antallet af aktindsigtshenvendelser har været højt, hvilket vi tolker som en oplevelse af mistillid til processen. Et vigtigt opmærksomhedspunkt er, at gennemsigtige, åbne og tidlige dialogprocesser er en styrke for at få talt både fordele og ulemper ved en mulig solcellepark igennem. Når en proces starter med at være præget af modstand og mistillid, kan det være svært at vende dialogen om til at være konstruktiv og konsensusorienteret. Derfor er det centralt fra start at skabe rammerne for åbent at tale om ulemper og fordele i form af eksempelvis de mulige økonomiske gevinster for lodsejer samt de fordele, som en solcellepark kan give for biodiversiteten, dyr og drikkevand. Endelig fylder borgernes bekymringer for at få en solcellepark i deres ’baghave’ ofte meget fremfor de nationale mål om grøn omstilling.

Vi er blevet klogere på, at vi er nødt til at være mere konkrete, når vi skal involvere lokalområder og virksomheder. Men vi skal samtidig være opmærksomme på, at vi ikke bliver alt for styrende, hvis vi skal være konkrete. Hvis vi er for styrende, kan vi komme til at låse borgernes ideer på forhånd, og det er en fare. – kommunal byplanlægger

2. BALANCEN MELLEM AT VÆRE KONKRET OG SAMTIDIG IKKE FOR STYRENDE ER SVÆR

Vi har arbejdet med en svær balance mellem at være konkret og samtidig ikke for styrende i forløbet, når vi har involveret borgere, virksomheder og foreninger i lokalområderne. Det er en svær balance i en åben proces ikke at få låst borgernes ideer. Samtidig er der en lodsejer og rådgiver, som har en konkret idé til, hvor solcelleparken skal placeres, og hvor stor den skal være. De har ofte en meget bestemt holdning eller er låst fast på, hvilke arealer der er i spil. Derfor kræver det kommunalt ejerskab på planlægningen og processen, for det er ved at være lyttende over for borgerne, at vi som kommune kan få andre aspekter med i planlægningen, ud over den økonomiske interesse, som lodsejeren har. Et opmærksomhedspunkt er dermed at balancere de åbne samskabende processer med nogle konkrete billeder og konkretiseringer af, hvordan en solcellepark kan se ud. Således at holdningen til en solcellepark ikke alene bliver baseret på formodninger, følelser og forestillinger. Samtidig er det centralt at være opmærksom på, at lodsejer som udgangspunkt sætter rammen for, hvor meget indflydelse borgerne har på den private jord og virksomhedsdrift.

Der kan være meget forskellig tradition for engagement og handlekraft i de forskellige lokalsamfund, hvilket der bør tages højde for i processen. Samtidig kan samskabelsen mellem borgere, foreninger og kommunale aktører omkring solcelledialogerne styrke det generelle sammenhold og branding af et lokalsamfunds profil.

3. DEN GRØNNE OMSTILLING I HVERDAGEN HAR SKABT NYT SAMARBEJDE MELLEM LOKALE AKTØRER

En del af formålet med den tidlige og inddragende dialog har været at mobilisere borgernes handlekraft og interesse for grøn om- stilling. I Nr. Alslev har der været fokus på at engagere borgeren i lokale grønne omstillingsprocesser for at gøre den grønne omstilling mere konkret og nærværende. De grønne hverdagsind- satser kan dermed være en del af modningen hen mod en solcellepark. Der har i Nr. Alslev ikke været stor modstand eller folkelig interesse for at engagere sig i de grønne hverdagsprocesser, men engagementet har været drevet af nogle af de centrale foreninger i byen. I Vålse er repræsentanter for de 5 beboerforeninger kommet med idéer til vandre- og ridestier gennem solcelleparken, områder til shelterpladser og forslag til blomsterenge. Men de har samtidig kigget meget længere ud end den konkrete solcellepark, da de er optagede af, hvordan de kan arbejde for større forandringer og branding af kvaliteterne i deres område. Det betyder, at de også samarbejder med andre lokalområder og forvaltninger i kommunen, ud over den afdeling i kommunen, som er involveret i processen for solcelleparken.I Grænge har der ikke været et samarbejde om den grønne omstilling, men i stedet har der været flere borgere, som har været utilfredse med processen. Lodsejerens rådgiver har stået for en stor del af dialogen med naboerne. At rådgiveren har haft dialog med naboer uden om kommunen i den tidlige fase har betydet, at borgerne har stillet os mange spørgsmål, som vi reelt ikke kunne svare kvalificeret på, da spørgsmål kom fra en dialog, vi ikke var en del af. Grænge-projektet ville have haft gavn af, at kommunen spillede en meget mere aktiv rolle i begyndelsen til at facilitere dialogen. Et opmærksomhedspunkt er, at der kan være meget forskellig tradition for engagement og handlekraft i de forskellige lokalsamfund, hvilket der bør tages højde for i processen. Samtidig kan samskabelsen mellem borgere, foreninger og kommunale aktører omkring solcelledialogerne styrke det generelle sammenhold og branding af et lokalsamfunds profil.

Det var tydeligt, at når vi havde fat i en forening som LUNA i Nr. Alslev, som selv var interesseret i noget af det samme, så kom der medvind, og de spillede mere aktivt med. Et resultat af de aktive foreningers interesse i Nr. Alslev var, at der blev nedsat to arbejdsgrupper om kløverstier og lokalhistoriske stier og en gruppe om grønne mødesteder. – Kommunal byplanlægger

SAMLET SET HAR VI I DE TRE SOLCELLEPROJEKTER OPLEVET FØLGENDE DILEMMAER:

• Dilemmaet om at solcelledialogen kan rumme både bekymringer og potentialer fra start, så borgere og omverden ikke for tidligt får låst sig fast på en tilgang, men der kan være plads til mange synspunkter.
• Dilemmaet om at holde forløbet åbent til, at borgerne kan være medudviklende på eks. solcelleparkens rekreative tilbud med deres konkrete ideer, og samtidig ikke for hurtigt at låse sig fast på et koncept, der også skal afvente politisk godkendelse.
• Dilemmaet om at samskabelse og stærkt borgerengagement ofte skal modnes over tid, hvorfor de forskellige lokalsamfund kan have meget forskellig deltagelseskraft. Nogle borgere samles i første omgang om modstanden mod solcelleparker, mens andre samles om at spille aktivt ind i, hvad en solcellepark kan tilbyde af rekreative formål som shelters, vandrestier, dyreliv, biodiversitet m.m.