Der er brug for større forandringer, end den kommunale virksomhed kan skabe

Klimaforandringerne er enorme i verden og efterhånden mærkbare i Danmark i forhold til voldsomme stormfloder, vandstigninger ved hverdagens regn og iltsvind i det danske havmiljø.

‍

Vi er netop trådt ind i 2025, og vi har brug for fremdrift for at tro på, at det er realistisk at indfri ambitionerne.

Men hvem ejer egentlig klimaudfordringerne?

‍

Er det de nationale politikere med deres 2030- og 2050-klimaplaner? Det private erhvervsliv og tiltroen til teknologiske kvantespring vedrørende klimavenlige energikilder og brændstoffer? Borgerne som stærke individer i lokalsamfundets fællesskaber og i handlekraftige ngo’er? Eller kommunerne som myndigheder og tovholdere for den lokale grønne omstilling?

‍

Det diplomatiske svar er, at alle ejer klimaudfordringerne. Dog ser vi behov for, at ejerskabet helt generelt skærpes.

Uanset om det er det politiske ejerskab til blandt andet realiseringen af de kommunale klimaplaner og det nationale ejerskab til at sikre rammerne for en lokal udmøntning af en bæredygtig infrastruktur for den grønne omstilling. Og ikke mindst at vi alle tager et ansvar på tværs af sektorer og aktører.

‍

Vi har erkendt, at vi ikke kan gøre nok alene, så derfor er det helt afgørende, at vi gør det i partnerskaber på tværs, hvor alle har en hånd på kogepladen.

‍

Der skal arbejdes på alle niveauer.

Den kommunale hverdag er kun en start

Vi kender den kommunale virkelighed rigtig godt – og de mange positive intentioner om at bidrage til håndteringen af klimaudfordringerne i samarbejdet med de lokale erhvervsvirksomheder og i den kommunale velfærdshverdag i skoler, dagtilbud og på plejehjem via klimavenlig kost, energibesparelser, klimadannelse blandt børn og unge og bæredygtig udvikling af byggeriet.

‍

Dog har vi brug for større forandringer end dem, den kommunale virksomhed kan skabe.

Vi har brug for mere af det, som blandt andet Middelfart Kommune er rollemodel: at tage dialogen om klimaet og skabe aktion.

I Middelfart Kommune sker det ved at sætte klimatemaet på den brede politiske agenda med Klimafolkemødet og ved at gå i gang uden at vente på langsigtede ressource-afklaringer.

‍

I andre kommuner bliver der lavet partnerskaber på tværs af sektorer, opført VE-anlæg i samspil med lokalsamfundene og omlagt landbrugsjord til gavn for klimaet, naturen og lokalsamfundene.

‍

Dog er det ofte inkrementelle småskridtsforandringer, der følger med denne tilgang, og vi har brug for mere fart i omstillingen – og også modige politiske prioriteringer.

‍

Bevidstheden om, at vi kan gøre noget for den brede befolkning som på Klimafolkemødet, og at vi er et tandhjul i det lange seje tandhjulstræk.

‍

Et eksempel til inspiration er Esbjerg Kommune, som med sine klimapartnerskaber med virksomhederne er gået foran med den grønne omstilling.

‍

Her indgås der en aftale mellem kommune og virksomhed om, hvordan virksomheden vil arbejde mod at realisere det lokale klimamål om netto-nul i 2030 for Scope 1 og 2 (interne emmissioner og eksterne energirelaterede udledninger) og på den lange bane, hvordan der kan reduceres i forhold til Scope 3 (indirekte udledninger).

Behov for højere tempo på realiseringen på tværs

Vores ønske for 2025 er, at vi som samlet samfund får sat turbo på realiseringen af de kommunale klimaplaner.

De er klar til den svære implementering og processen fra at gå fra ord til handling. Her spiller det politiske niveau en afgørende rolle i forhold til at sætte retningen om spørgsmål som:

‍

• Hvordan sikrer vi, at den vigtige virkeliggørelse af papir-planerne ikke drukner i de kommunale budgetudfordringer?
• Hvordan undgår vi, at det ikke primært bliver en enkelt ansat klimakoordinators opgave at lykkes?
• Hvordan skaber vi bredt ejerskab i både den kommunale virksomhed og i det lokale erhvervsliv og foreningsliv?
• Hvordan kan nye roller, adfærd og tværgående kulturforandringer være et vigtigt forandringsskridt – og hvad betyder det for dig som politiker?

‍

Vores nytårshåb er, at alle aktører samarbejder mere om det vilde komplekse samfundsproblem, som klimaudfordringen er.

Ingen aktør eller organisation kan lykkes alene.

‍

Vi står overfor vigtige adfærdsændringer, som kan være svære at overkomme som enkeltperson eller familie.

Vi er nødt til at øve os sammen og blive inspirerede i øjenhøjde til eksempelvis at spise mere plantebaseret og genbruge mere. Og vi er afhængige af hinanden, forskningen og markedets motorer i forhold til de store radikale forandringer af vores transport, energiforbrug og landbrug.

‍

Vi håber, at vi i 2025 kan tale endnu mere om den fremtidige klimakultur, vi sammen skal skabe, hvor vi også taler åbent om det, der er svært.

Frem for primært at tale om afsavn og negative prioriteringer, skal vi sammen kunne se innovative muligheder og skærpe vores positive forestillingsevne om fremtidens klimavenlige samfund.

Hvilke positive effekter har det eksempelvis for vores sundhed, at vi skal spise mindre kød og mere plantebaseret?

Klimafolkemødet er en vigtig arena

Et konkret forslag til at sætte handling bag vores håb for 2025 er, at flere støtter op om Klimafolkemødet i Middelfart, så det i endnu højre grad bliver mødestedet for et tværgående, nationalt klimatopmøde.

Et topmøde, hvor politikerne møder folkets aktivister, de faglige eksperter, erhvervslivet og forskningen i åbne dialoger og innovativ samskabelse om de næste skridt for den vigtige grønne omstilling.

‍

Et topmøde, som har fokus på fremdrift og forpligtende tværgående mål, så vi finder og forstørrer de bedste resultater på tværs af både danske og internationale grænser.