Spurtevaluerings hovedspørgsmål

Spurtevaluerunger undersøger, om nye tiltag i den offentlige sektor har gjort en positiv forskel, der tilsiger, at vi forstørrer og spreder tiltaget.
De centrale spørgsmål er: Hvad bliver gjort anderledes? Hvilke positive effekter kan dokumenteres? Hvad er er mekanismen, der har skabt det dokumenterede resultat? Under hvilke forhold kan tiltaget forventes at virke positivt? Hvad kræver det af en anden organisation, der ønsker at bruge tiltaget i en tilpasset form?

Initiering og gennemførelse af en spurtevaluering

En spurtevaluering kan igangsættes af forskere, som har hørt om eller set et lovende tiltag og derfor kontakter de ansvarlige aktører. Praktikere, som oplever at være lykkedes med at gøre en positiv forskel, kan også tage initiativ til en spurtevaluering. Fællesnævneren er, at initiativtagerne vurderer, at tiltaget kan tjene til inspiration for andre, samt at både forskere og praktikere bidrager til evalueringen.

Hvis interessen for at lave en spurtevaluering er gensidig, er det vigtigt, at forskere og praktikere mødes for at afstemme deres forventninger og aftale grundlag og procedure for evalueringen. Mødet kan enten være fysisk eller online og bør indeholde en præsentation af tiltaget samt en afklaring af, hvem der indsamler data og foretager analysen. Det er også nyttigt at komme ind på, hvordan, hvornår og i hvilken form resultatet præsenteres. Endelig skal det aftales, hvordan eventuelle omkostninger dækkes. Der kan være situationer, hvor en forsker foretager evaluering, som led i sin egen forskning, baseret på data, der fremskaffes med bistand fra praktikerne. Andre gange kan en eller flere studerende være interesserede i at gennemføre evalueringen under vejledning af en forsker.

Typisk vil en spurtevaluering bygge på de relevante dokumenter, 5 til 15 interviews med berørte informanter (potentielt suppleret/erstattet delvist med observation) samt kvantitative data, der belyser resultaterne. Data analyseres og rapporteres i en 5-7 siders rapport, som gerne fremlægges på et fælles møde. Rapporten gøres derefter offentlig tilgængelig, og hovedpointerne kommunikeres via digitale kommunikationskanaler eller mundtligt via indlæg på konferencer, seminarer mv.

Spurtevalueringens form og indhold

Analysen af centrale dokumenter, interviews med berørte aktører, opgørelse af opnåede resultater og observation skal afklare det nye tiltags baggrund, form, effekt og betingelser.

I vurderingen af effekten af et nyt tiltag er det vigtigt at tilvejebringe et sammenligningsgrundlag for vurderingen. Har det nye tiltag en positiv effekt på et eller flere parameter i en given enhed (organisation, kommune, region, styrelse etc.)? Sammenligningen kan være til andre enheder, tidligere tiltag eller situationen, før det nye tiltag blev bragt i anvendelse. Hvis den potentielle effekt undersøges via sammenligning med andre enheder, er det vigtigt, at enhederne er sammenlignelige. Tilsvarende skal der være sammenlignelighed over tid (fx ift. ressourcer og sværhedsgrad af opgaven), hvis man ser på resultaterne før og efter tiltaget.

Generelt gælder det, at jo mere viden, vi har om hhv. selve tiltaget, tiltagets faktiske og forventede konsekvenser målt gennem en sammenligning af resultater før og nu i den givne enhed eller mellem forskellige enheder, jo stærkere står argumentet for at forstørre tiltagets eventuelt positive effekt.

Det kan være vigtigt at vurdere effekten på flere forskellige parametre. Hvad betyder tiltaget fx for medarbejdertrivsel, effektivitet og brugertilfredshed? De negative effekter skal også belyses, samtidig med at det vurderes, om nogle af disse effekter kompenseres på den ene eller anden måde.

I vurderingen af effekten er det vigtig at tage højde for, om tiltaget er indført som planlagt, og hvilke forhold der medvirkede eller modvirkede opnåelsen af et positivt resultat. Andre enheder vil afhængig af deres egne forhold kunne få mere eller mindre ud af at lade sig inspirere af det nye tiltag.

‍

En færdig spurtevaluering vil typisk indeholde følgende punkter:
‍

• En beskrivelse af det nye tiltag og dets baggrund: Hvem har gjort hvad, hvordan og hvornår, på hvilken baggrund og med hvilken intention?
• En redegørelse for effekter med fokus på sammenligning mellem før og nu og/eller mellem forskellige enheder med forskellige måder at gøre tingene på
• En beskrivelse af den virksomme mekanisme i det nye tiltag, som forventes ar have skabt den positive effekt: hvad har gjort en positiv forskel?
• En analyse af de lokale betingelser, der har hæmmet og fremmet den identificerede mekanismes positive effekt
• En konklusion på spredningspotientialet: hvad kan andre offentlige organisationer opnå ved at lade sig inspirere af det nye tiltag?
• En redegørelse for datagrundlaget og eventuelle forbehold
• En fortegnelse over relevante kontaktpersoner

‍

Tanken er, at en spurtevaluering gennemføres og afrapporteres inden for tre måneder efter det første aftalemøde. Det sikrer, at interessen for evalueringen fastholdes, og at resultatet har gode muligheder for at blive anvendt og gøre nytte.

Forstørrelse af positive tiltag

Positive tiltag forstørres, når andre implementerer dem i tilpasset form. Det kræver, at de spredes. Det kan fx ske gennem forskningspublikationer, hvor de illustrerer nye teorier eller begreber. Det kan også ske gennem foredrag, hvor man kan komme i dybden med forskellige aspekter, eller gennem eksempelsamlinger og digital kommunikation.

Positiv offentlig administration

Bestræbelsen på at finde og forstørre nye tiltag, der virker, ved hjælp af spurtevalueringer er en del af en international forskergruppes forsøg på at udvikle en positiv offentlig administrationsforskning. Der er fortsat brug for, at forskere kaster et kritisk blik på samfundsudviklingen og den offentlige sektor, men der er også brug for at få positive erfaringer med nye tiltag frem i lyset. Det giver forskning og praksis mulighed for sammen at skabe forbedringer til gavn for borgere og samfund.