Ledelsesdiamanten – har du modet til at lede?
Kun 3% af de danske ledere har modet til at sætte handling bag ordene om at sætte ledelse fri i organisationen. Sådan lyder vurderingen fra Doug Kirkpatrick, der i november besøgte Resonans og satte en række danske topledere, lederaspiranter og konsulenter stævne i København.
Doug Kirkpatrick er I dag medstifter af Self-Management Institute, og han var med fra starten i virksomheden Morning Star – tomatproducenten i Californien med over 2000 medarbejdere i højsæsonen og ikke én eneste formel leder. Alle medarbejdere er ledere. Morning Star er blevet kaldt verdens mest innovative virksomhed af ledelsesguruen Gary Hamel på grund af den radikale måde, virksomheden organiseres og ledes på. Doug Kirkpatrick har på denne baggrund udgivet bogen Beyond Empowerment, og i 2018 udkommer opfølgeren The Future of Work. Doug er med andre ord en stærk kapacitet og inspirerende fortaler for nye måder at lede og organisere fremtidens agile virksomhed på.
9 ud af 10 ledere mangler viljen og modet til at udfordre traditionel ledelsemodel
Ifølge Doug Kirkpatrick er kun 3% af de danske ledere altså klar til reelt at udfordre det traditionelle, tunge og bureaukratiske ledelsessyn – og den organiseringspraksis, der hører til. Kun 3% er klar til at slippe ledelsen fri blandt de mange. I stedet holder mange ledere fast i den gamle model, hvor ledelse er forbeholdt de få.
Og dette på trods af, at så godt som alle de ledere, vi i Resonans er i kontakt med til daglig, åbent erkender, at de ser et stort behov for at gentænke og redefinere organisering og ledelse, hvis virksomheder og organisationer i dag skal lykkes med at realisere det menneskelige potentiale, der er så afgørende at få frisat for at sikre innovation, konkurrencekraft og bæredygtige resultater.
Men når dette nu er signalet, hvorfor er over 9 ud af 10 ledere så ikke klar til at tage skridtet videre fra det traditionelle og snart 200 år gamle ledelsesparadigme, som praktiseres stort set overalt i dag, hvis vi ser bort fra de få entreprenante start-ups og mindre iværksættervirksomheder, der trods alt prøver kræfter med nye ledelsesformer? Hvad holder de store og veletablerede virksomheder og organisationer tilbage? Hvad holder DIG tilbage som leder i forhold til at slække lidt på ledelsestøjlerne og give agiliteten og det menneskelige potentiale lidt mere frirum i din organisation?
Måske det faktum, at det er lettere at holde fast i det velkendte. Måske er det frygten for at stå handlingslammet tilbage, fordi forandringerne omkring dig er så mange, at de kan vælte dig og hele din organisation omkuld any second. Er dette årsagen, er det faktisk ikke så underligt, for ganske ofte er det personlige barrierer hos den enkelte leder, der står i vejen for at udfordre det eksisterende. Den gode nyhed er, at det er der svar for, og svaret hedder Ledelsesdiamanten.
Ledelsesdiamanten kan være kompasset, du har brug for
Ledelsesfilosof Peter Koestenbaum har udviklet et kompas med en række simple orienteringspunkter, som du kan støtte dig til, når forandringerne suser om ørerne på dig. Han kalder kompasset for The Leadership Diamond, eller Ledelsesdiamanten på dansk, og det er et effektivt redskab for dig som leder, der gør dig bedre i stand til at opretholde både viljen og modet til at lede i store forandringsprocesser, og til at styrke agiliteten og handlingskraften i din organisation ved at lade andre lede sig selv lidt mere.
I artiklen Har du viljen og modet til at lede? Er du blandt de modigste 3 pct.? i Børsen Ledelse præsenterer direktør og partner i Resonans, Thomas Gedde Højland, modellen, som et bud på et kompas du som leder kan navigere efter i en forandringsproces – og som måske endda kan inspirere dig til at udfordre den eksisterende ledelses- og magtstruktur i din organisation og sætte lederskabet fri.
Orienteringspunkterne i Ledelsesdiamanten er Mod, Etik, Virkelighed og Vision – og i mødet mellem de fire punkter venter potentialet for at skabe ekstraordinære resultater…
Doug Kirkpatrick og Self-Management Institute
Doug Kirkpatrick var en af de første medarbejdere i Morning Star og har været med på hele rejsen. Doug Kirkpatrick er US-partner i Nufocus Strategy Group og medgrundlægger af Self-management Institute. Han har skrevet bogen Beyond Empowerment og inspirerer virksomheder og topledere verden over med sine tanker om fremtidens arbejdsplads og selvledelse.
Flere artikler
Vi skriver artikler der kan hjælpe topledelser, bestyrelser, medarbejdere, borgere og erhvervsaktører med at lykkedes bedre - både sammen og hver for sig.
Få seneste nyt om strategirealisering
Vil du gerne følge med i de seneste trends og udviklinger indenfor strategirealisering, så er vores LinkedIn-side det rette sted for dig.
Besøg os på LinkedIn