Det kræver modig, tydelig og involverende ledelse at åbne virksomheden op for omverden
SDCC: Sundhed er for vigtigt til kun at overlade til sundhedsprofessionelle
I denne artikel sætter vi fokus på, hvordan virksomheder, gennem strategiske partnerskaber og tværfagligt samarbejde, kan bidrage til løsningen af større samfundsmæssige problemstillinger. Hos Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) slår man fast: Det kræver modig, tydelig og involverende ledelse at realisere ambitionerne.
På Folkemødet 2018 har 10 organisationer på tværs af offentlig-privat-frivillig sektor samlet sig om at nytænke nye veje til sundhed. Et emne, der rækker langt udover den enkelte borgers fysiske og mentale velbefindende. Og et emne, der rækker langt ud over, hvad en enkelt sektor, organisation eller virksomhed kan løse alene. Hvis du er leder i en virksomhed, der er potentiel samskabelsesaktør enten lokalt, nationalt eller internationalt, så kan der være inspiration at hente i denne artikel, hvor vi fortæller, hvordan SDCC har grebet udfordringen an – og hvilke greb organisationens ledelse har brugt.
Særligt 6 greb er blevet brugt til at skabe markante resultater på et af SDCC’s strategiske mål. Greb, du som leder kan hente inspiration i og tage med i dit lederskab på vejen mod at modne din organisation til at indgå i nye partnerskaber og samskabe løsninger med de mange interne og eksterne interessenter i og omkring jeres organisation. De 6 greb er:
- Klart formål og en ambitiøs og udadvendt strategi
- Tydelig og involverende ledelse
- Mød borgeren som ekspert i eget liv
- Lyt til andre fagligheder
- Sæt fokus på jeres omverden
- Tag medicinen selv
Ingen kan løse de store problemer alene
Det produkt eller den ydelse, som din virksomhed knokler med hver dag for at få på markedet eller leveret til borgerne er en brik i et større spil. I leverer sandsynligvis høj kvalitet på jeres område, men der kan være andre aktører, som står med andre afgørende brikker. Det er som at bygge et hus. Det kræver en lang række fagligheder og kompetencer. Og så kræver det, at de forskellige aktører med hver deres fokus på egen faglighed kan samarbejde og bidrage til det store billede, som er det færdige hus. Det er derfor, vi kun lige er begyndt at se det kæmpe potentiale, der er i metoder som f.eks. samskabelse, når de helt store samfundsmæssige udfordringer skal håndteres.
Flere artikler
Vi skriver artikler der kan hjælpe topledelser, bestyrelser, medarbejdere, borgere og erhvervsaktører med at lykkedes bedre - både sammen og hver for sig.
Få seneste nyt om strategirealisering
Vil du gerne følge med i de seneste trends og udviklinger indenfor strategirealisering, så er vores LinkedIn-side det rette sted for dig.
Besøg os på LinkedIn