Nye løsninger kræver nye spørgsmål

Som organisations- og ledelseskonsulenter er det vores arbejde at hjælpe virksomheder med at løse aktuelle problemstillinger og udfordringer på en måde, som efterlader organisationen bedre rustet til at gøre det, den er bedst til. Kort sagt. Og problemer er der nok af. På samfundsniveau er der flygtningekriser og en finanskrise, som ikke vil slutte. I erhvervslivet bliver der talt om disruption, big data, innovation og nye forretningsmodeller. Og som individer er vi presset af de mange modsatrettede krav og forventninger, som andre og vi selv stiller. Så der er nok at gøre.
‍

Det er imidlertid vores erfaring, at den traditionelle måde at løse problemer på ofte spænder ben for selve det, vi ønsker at gøre noget ved. Det skyldes, at problemerne bliver talt op eller forsøgt løst op på en grundlæggende destruktiv, hæmmende eller ødelæggende måde. For at skabe nye løsninger er der således behov for, at vi stiller nye spørgsmål og finder nye metoder. Her er vores bud på, hvordan vi mere konstruktivt, forløsende og opbyggende kan løse de selv samme problemer, men med bedre resultat.

Traditionel problemløsning løser ikke dine problemer

Einstein sagde engang, at et problem ikke kan løses på det niveau, hvor det er skabt. Hvad er reelt konsekvensen af det? Det er jo dybest set en genopfindelse af hele idéen om, hvordan vi løser problemer. En klassisk og stadig meget anvendt metode til problemløsning er at analysere. Og det giver ofte god mening at indsamle data (som jo imidlertid pr. definition er fortiden) til at forstå, hvor vi er nu – så vi kan tage beslutninger om – og lægge en plan for – fremtiden. Analyserne handler desværre ofte om “gaps”: Utilfredse kunder analyseres for at kunne skabe glade kunder. Menneskelig lidelse studeres for at øge menneskelig lykke. Fiasko studeres for at bane vejen for succes.
‍

Problemet er, at vi ikke finder svarene på, hvad fremtiden kalder på, ved kun at studere fortidens fejl og mangler. Vi bør også fokusere på at finde ud af, hvilke nye ting vi kan gøre, som vil bringe os i en rigtig retning. Og hvad vi kan tage med os fra fortiden, som allerede virker. Der skal helt anderledes tankesæt og analyser til. Analyser, der ikke kun ser på, hvor der er huller og mangler, men også ser på, hvor noget rent faktisk fungerer. Så vi kan lære af det og bygge videre på det, samtidigt med at vi gør noget ved problemerne. Denne både-og tænkning illustrerer vi ofte ved at anvende et skib som metafor. Hvis skibet skal sejle stærkere, skal den eksisterende motorkraft øges ved at bygge på det, som allerede virker. Men hvis der er huller i skroget under vandoverfladen, skal de lappes, inden båden synker. Begge tilgange er vitale for, at skibet kommer hurtigere fremad. Vi oplever fortsat et meget stærkt fokus på hullerne i skroget, uanset at der ofte er en mængde gode ting at bygge videre på.
‍

Vi oplever således ofte, at problemet i sig selv ikke er problemet. Problemet er ofte den måde, som problemer forsøges løst på. Ved at analysere fejl og mangler og det, der er gået galt, ender man ofte med at “skyde skylden på nogen”, hvilket gør, at alle føler sig udsat og måske endda bange, mens analysen står på. Og som vi alle ved, så fremmer angst og skyldfølelse ikke ligefrem menneskers evne til at tænke nyt og ud af boksen. Og det er der jo netop er brug for, når problemer skal løses og nye muligheder opfindes.

I stedet bør organisationer involverer mennesker i dialoger omkring fremtidige ønsker og muligheder. Ikke kun i dialoger om, hvad vi vil væk fra (hvordan får vi lavere sygefravær eller mindre spild i produktionen), men i dialoger om, hvad vi vil hen imod (f.eks. hvordan får vi større stolthed i arbejdet eller bedre kundeoplevelser). At gå i dialog om ønsket, i stedet for problemet, kræver en omstilling i tankesæt og måde at løse problemer på. Men når først vi har fået vendt tankerne på hovedet, så stiger energien, ansvarsfølelsen og innovationen til gengæld markant. “At gå i dialog om ønsket i stedet for om problemet kræver en omstilling i tankesæt og måde at løse problemer på”

Blinde pletter som udfordring

Men hvis det er så smart, hvorfor gør vi så ikke bare ovenstående af os selv? Hvorfor bliver vi ved med at falde i problemløsningsfælden? Forklaringen findes bl.a. i forskning om hjernen og viden om måden, som vi tænker og tager beslutninger på. Forskningen har blotlagt, hvor irrationelle væsner vi mennesker dybest set er. Det farlige er, at vi imidlertid oplever os selv som stærkt rationelle. Sandheden er, at vi et langt stykke hen ad vejen er præget af en række blinde pletter såsom “negativitets-bias” og en overvurdering af egne evner. Nobelprisvinderen i økonomi Daniel Kahnemann har dokumenteret dette i det imponerende værk “Thinking, Fast and Slow” (2011), hvis man ønsker at læse mere specifikt om det emne. Disse blinde pletter forhindrer os i at se, hvad der er. Ofte ser vi kun problemer og forhindringer, når vi forsøger at opnå vores fælles drømme og visioner. Og vi søger enkle svar. Vi tror at ét problem har én løsning, når sandheden er, at der ofte kan være 99 forskellige veje mod en bedre fremtid. Og vi overser ofte, at der er mange ting, som allerede peger i den rigtige retning næsten uanset, hvor tunge problemer vi forsøger at løse. Og sidst, men ikke mindst, så overser vi ofte vores egen andel i et problem, hvorimod det er meget let for os at se andres andel.
‍

Løsningen er, bevidst at gøre op med disse blinde pletter. Hvis vi ved, og det gør vi jo så nu, at vi har en tendens til at fokusere på alt det, der kan og er gået galt (noget der evolutionært har hjulpet os med at overleve), så skal vi bevidst også lede efter det, der er gået og kan gå godt i de organisatoriske liv. For det sker ikke af sig selv. Men når vi stiller simple spørgsmål i organisationer om, hvad der peger i den rigtige retning allerede, vælter der ofte mange overraskende og meget værdiskabende ting op. Ting, som man har taget for givet og ikke set som væsentlige. Det kan få energien i et rum til at ændre sig, og pludselig er der flere kræfter til at gøre det, der skal til. Udvikling er også at gøre mere af det, der allerede virker. Men det kræver en anderledes tilgang at få øje på det – og turde tale om det – og gøre op med den negativitets-bias, vi som mennesker er disponeret for. Det er på én gang virkelig krævende og såre simpelt. Stil nye typer af spørgsmål – og find nye typer af løsninger.

‍