Nye veje til fællesskaber for flere

I 2018 var Aarhus Europæisk Frivillighedshovedstad. Titlen har været en løftestang til at igangsætte forskellige aktiviteter og prøvehandlinger, som bygger videre på den veludviklede kultur for frivillighed og samskabelse, som eksisterer i Aarhus.

Aarhus var Europæisk Frivillighovedstad i 2018. En titel byen fik af den europæiske paraply-organisation for frivilligcentre, CEV. Titlen blev blandet andet tildelt Aarhus på grund af byens medborgerskabspolitik, samt fordi Aarhus på en række områder går forrest med frivillighed og medborgerskab. Titlen har været en yderligere løftestang til at igangsætte forskellige aktiviteter og prøvehandlinger, som bygger videre på den veludviklede kultur for frivillighed og samskabelse, som eksisterer i Aarhus.

Når vi nu står på den anden side og får pustet helt ud, kan vi se tilbage på et år, hvor ord som ”læring” og ”fællesskab” står stærkest i erindringen. For året som Frivillighovedstad har i den grad været fyldt med læring, hvor civilsamfund, kommune og mange andre er rykket sammen i bussen for at dele alt lige fra de gode erfaringer og fortællinger, der varmer om hjertet til svære udfordringer og problemstillinger, der giver dybe panderynker.

“Efter at jeg er kommet hjem fra hospitalet, så kommer jeg ikke særlig meget ud. Jeg kan mærke, at jeg ikke kan de ting, som jeg kunne før.“ – Anette er 77 år og netop udskrevet efter en hofteoperation

I denne artikel vil vi gerne dele nogle af de opmærksomhedspunkter og erfaringer, vores samarbejde har lært os. Udgangpunktet er et konkret samskabelsesforløb, som Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune har igangsat mellem frivillige, pårørende, borgere, foreninger, kirker og kommunale tilbud mfl. Fokus var at rykke sammen omkring Fællesskaber for Flere uden fokus på, om du har ”ressourcer”, har en særlig sygdom eller er en del af en sårbar ”målgruppe”.

Tre opmærksomhedspunkter

Det første opmærksomhedspunkt er, at den kommunale aktør skal være bevidst om ikke at være en «styrende” aktør i samskabelsen, men derimod inviterer tidligt og åbent ind til dialog. Det har netop været vigtigt for Sundhed og Omsorg at etablere et fælles afsæt fra start – med fælles ejerskab – så det ikke blev ”kommunens” projekt. En konkret vej til at sikre det fælles afsæt er, at forstå problemer og potentialer forfra i fællesskab. Derfor fungerede Resonans som facilitator i den indledende dialog om, hvilke udfordringer omkring fællesskaber, der er relevante at arbejde med. På den indledende workshop, drøftede 30 personer og organisationer, hvilke udfordringer de skulle gribe sammen. Et andet greb i forløbet var at afholde os fra de hurtige ”plejer” løsninger, men i stedet giver plads til – og tager afsæt i – en række borgerfortællinger fra borgere med demens, psykisk sårbarhed og fysiske skavanker. Drøftelserne tog netop afsæt i et hverdagsliv præget af drømme om selvstændighed, usikkerhed i forhold til fremtiden og angst for tilbagefald og ensomhed. Næste skridt i forløbet var at holde en ideworkshop, hvor 70 personer fra mere end 30 forskellige frivillige og offentlige organisationer og tilbud udviklede og samskabte initiativer til Fællesskaber for Flere. Et greb var i den forbindelse at få inspiration fra en anden verden end den kommunale og frivillige – nemlig fra korshærspræst Morten Aagaard.  Morten gav sit perspektiv på, hvorfor vi som mennesker higer efter hinanden og efter fællesskaberne. Derefter blev kreativiteten sat fri, så alle på kryds og tværs kunne bidrage med erfaringer og nye ideer. Det andet opmærksomhedspunkt er, hurtigt at sætte handlekraften fri blandt de frivillige og kommunale samarbejdspartnere.

Vi tænkte derfor stort – og startede småt via en række konkrete samarbejdsinitiativer og eksperimenterende prøvehandlinger som: Netværk for demensramte og deres pårørende – et initiativ for demensramte og deres ægtefæller. Der er arrangeret og afholdt tre fællesspisninger i efteråret med ca. 40-50 deltagere hver gang. Deltagerne har givet udtryk for, at initiativet har stor betydning i forhold til at kunne tale åbent om den sygdomssituation, de er kommet i. Muligheden for at dele personlige, følsomme erfaringer er værdifuld.

Mangfoldige Boformer – med udgangspunkt i et borgerdrevet bofællesskab for unge voksne. Målet for beboerne er at klare sig selv ved at klare sig sammen. Det eksisterende bofællesskab har skabt en særlig værdi for nuværende og tidligere beboere. Værdien for beboerne er særligt i form af autonomi, uafhængighed og fællesskab. Det undersøges nu om, konceptet kan udbredes i Aarhus Kommune. Fællesskaber på tur – et måltidsfællesskab på tværs af sociale foreninger. Der er efter workshoppen afholdt tre vellykkede fællesspisninger med 45 personer. Aktiviteterne er planlagt på tværs af tre foreninger og Frivilligcenter Aarhus. Resultatet er et bedre kendskab til hinanden – og derfor er flere begyndt at komme i hinandens foreninger, og samarbejdet er blevet styrket.

“Jeg frygter at skulle kontakte nogen uden faglig viden. Jeg frygter at blive syg igen.“ – Tine er 59 år og for få uger siden udskrevet fra psykiatrisk afdeling

Tilgængelighed – øget til tilgængelighed til diverse aktiviteter for særligt udsatte og svage borgere.  Sammen med tre foreninger har Aarhus Kommune afprøvet forskellige prøvehandlinger, hvor kørsel har været en hindring for borgerne i at selvtræne eller andet. En vigtig erfaring, som initiativtagerne har gjort sig, er, at det oftest ikke er selve kørslen/transporten, som volder besvær, men følgeskabet til og fra en aktivitet.

Det tredje opmærksomhedspunkt er, at sætte folk sammen på kryds og tværs, så samskabelsen skaber nye forbindelser mellem de eksisterende foreninger og borgergrupper. Det lykkedes i høj grad med ”fællesskaber for flere”. Mange fik øje på hinanden og potentialerne i, at samarbejde.

“Jeg vil bare gerne bestemme over mit eget liv, så længe jeg kan. Jeg vil gerne være sammen med min familie, og jeg vil gerne være sammen med mine venner og lave ting, jeg godt kan lide. Jeg ved bare ikke helt, hvordan jeg skal gøre det.“ – Peter er 55 år og har demens

De næste skridt

Gennem året som Frivillighovedstad har mange aktive aktører og organisationer i Aarhus afprøvet nye veje til velfærd gennem frivillighed, medborgerskab og samskabelse. I Aarhus har der været et stort fokus på, hvordan vi kan gentænke velfærden sammen med borgerne, og hvordan vi kan forbedre strukturerne og kulturen for samskabelse, både indad til i kommunen, men også i dialogen med foreninger, aktører, erhvervsliv mv.

Erfaring 1:

‍At det er yderst vanskeligt at træde tilbage fra de vante løsninger og give plads til en reel samskabelsesproces, der viser nye løsninger. Der har været flere sten på vejen i processen. Det kræver eksempelvis en investering at afklare for eksempel lovgivningsmæssige spørgsmål som, hvad ”øget egenkontrol i køkkener” betyder – eller hvordan boliganvisning til forskellige boliger kan tænkes mere på tværs.

Erfaring 2:

At invitere borgerne – dem det handler om – med helt ind fra starten har været guld værd. Men også udfordrende. Hvem har hvilke roller, og hvordan spiller vi sammen? Vi har hele tiden haft fokus på at have fælles ejerskab. Dog kan det hurtigt rykke i os som kommune i lysten til, at ”den her skal vi nok tage os af”.

Erfaring 3:

‍Sproget – vi kan lave en hel ordbog over uhensigtsmæssige ord og vendinger, der skaber afstand i samskabelse, og det bedste råd er: At forpligte hinanden på at gøre opmærksom på, hvad ord betyder, og hvordan vi skaber et fælles sprog. Målet med processen har været at skabe platforme, der understøtter samarbejde på tværs samt afprøve samarbejde med eksisterende og nye aktører. Gennem frivillighed og samskabelse fortsætter vi i Aarhus i 2019 med at styrke medborgerskabet og gentænke og danne nye relationer for at skabe ny, bæredygtig velfærd i fællesskab. Det gør vi blandt andet ved at implementere anbefalingerne fra Frivillighovedstaden, gentage Folkets Møde og fortsætte det gode samarbejde på tværs af kræfterne i byen.

“Efter at jeg er kommet hjem fra hospitalet, så kommer jeg ikke særlig meget ud. Jeg kan mærke, at jeg ikke kan de ting, som jeg kunne før.“ – Anette er 77 år og netop udskrevet efter en hofteoperation

Hent artiklen som PDF

‍