Orkla Danmark

Strategisk ledelsesudvikling i Orkla Danmark

”Sammenhængskraften, ledelseskraften og handlekraften er styrket i Orkla Danmark som resultat af lederudviklingsforløbet på tværs af alle lokationer og ledelsesniveauer."

Kunde
Orkla Danmark
Kundekontakt
Carsten Hänel, CEO
Fokus
Ledelsesudvikling

Udfordring 

Orkla Danmark producerer og markedsfører nogle af Danmarks mest kendte fødevarer og snacking-brands og beskæftiger ca. 650 medarbejdere på lokationer rundt om i hele Danmark. Efter organisatoriske sammenlægninger og ny strategi ønskede Orkla Danmark fokus på at etablere en fælles referenceramme for ledelse samt styrkede ledelsesmæssige kompetencer for at sikre realisering af de forretningsmæssige og strategiske målsætninger i det rette tempo. 

Styrkede ledere og ledelse skulle samtidig sikre, at den ønskede kultur og adfærd forstærkes hos medarbejderne og lederne. Det var vigtigt for at understøtte frigørelsen af organisationens og medarbejdernes fulde potentiale og styrker, og sikre realiseringen af vision og strategi. 

Et centralt formål med ledelsesudviklingsforløbet var derudover at skabe endnu stærkere relationer mellem lederne på tværs af lokationer og ledelsesniveauer.

Løsning 

Design, udvikling og facilitering af et 10-dages lederudviklingsforløb for ca. 75 ledere på tværs af funktioner og lokationer med kick-off i januar 2023 og afslutning i juni 2024 efter 5 moduler, læringsgrupper og træning i praksis. Designet af forløbet sikrede en tæt kobling mellem forståelse for og realisering af strategien samt udvikling af ledelseskraft, sammenhængskraft og handlekraft. 

Lederne opnåede indsigt i, og praktisk erfaring med at kunne sikre opnåelse af de forretningsmæssige og strategiske målsætninger via forandringsledelse, strategisk kommunikation og en coachende og styrkebaseret og eksperimenterende ledelsestilgang. 

Forløbet sikrede samtidigt, at lederne fik udbygget indsigt i egne ledelsesmæssige styrker og udviklingsområder, og at lederne fik en personlig udviklings- og handlingsplan for egen ledelse. 

Resultat 

Efter afslutning af forløbet er der markante og målbare resultater at spore. Lederne melder at de har fået en langt mere fælles referenceramme for ledelse i Orkla Danmark. De har øget kendskab til og viden om hvad der sker andre steder i organisationen og de føler sig langt mere kompetente i deres ledelsesrolle og har fået brugbare værktøjer, der understøtter dem i deres ledelse af sig selv, deres teams og af strategien.

Lederne kender i langt højere grad strategien og retningen og kan prioritere efter den og de føler sig bedre klædt på til at kunne omsætte strategi, mål og planer til handling. 

”Sammenhængskraften, ledelseskraften og handlekraften er styrket i Orkla Danmark som resultat af lederudviklingsforløbet på tværs af alle lokationer og ledelsesniveauer. Orkla Danmark har en ny strategi som er kommet rigtig godt fra start og vi har på forløbet haft en masse gode dialoger om den opgave vi har som ledere og fået en masse konkrete ledelsesværktøjer der understøtter os i de forandringer vi står overfor. Og så har vi i Orkla Danmark i øvrigt aldrig haft bedre forretningsmæssige resultater end vi har nu…” - Carsten Hänel, CEO

 

Cases

Se flere cases

Strategisk udviklingsforløb for 200 ledere på alle niveauer
Frederikssund Kommune har styrket den strategiske ledelseskraft på tværs af organisationen med afsæt i "Sammen om Frederikssund" som fælles udgangspunkt for samarbejdet med borgere, virksomheder og internt i kommunen.
Center for Diabetes og Hjertesygdomme, Københavns Kommune
Styrket tværgående samarbejde i rehabiliteringen skaber værdi for borgerne gennem større fleksibilitet og differentierede tilbud.
Bedre ungeinddragelse i den kommunale ungeindsats gennem bedre datadeling med de unge
De kommunale ungeindsatser (KUI) står over for udfordringen med at forstå de unges digitale behov og ønsker, mens de arbejder på at hjælpe dem med at finde job eller uddannelse.