Artiklen er bragt på Altinget.dk 24. september 2021

Fem ideer til at få de nye byråd godt i gang

Eva Sørensen, Professor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, RUC, Doctor Scientiarum Administrationis

Jacob Torfing, Professor, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, RUC, Doctor Scientiarum Administrationis

Anne-Mette Scheibel, Seniorkonsulent og partner, Resonans

Nanna Hebsgaard, Seniorkonsulent og partner, Resonans

Vi er som forskere og konsulenter dybt optagede af at styrke det politiske lederskab som fundament for vores danske demokrati. Vi har gennem forskning og praksis oplevet mange gode eksempler på, at det lykkes kommunalpolitikere at sætte en klar og fælles dagsorden, give retning og udvikle forslag til løsninger på vigtige problemer og udfordringer, samt mobilisere støtte og opbakning til deres gennemførelse.

Desværre har vi også set eksempler på det modsatte, når der mangler fokus på politikudvikling, personlige og politiske modsætninger skaber et dårligt samarbejdsklima og byrådet ikke har et frugtbart samspil med administration og lokalsamfund.

Derfor har vi her samlet fem opmærksomhedspunkter, som politikere og administration kan bruge i forberedelsen af byrådsopstarten efter det nært forestående kommunalvalg.

1. Gør status og giv faklen videre

De fleste går ind i kommunalpolitik, fordi de brænder for en sag og gerne vil gøre en lokal forskel for de unge, de gamle, idrætslivet eller erhvervslivet. Det er vigtigt, at arbejdet i byrådet organiseres med udgangspunkt i de folkevalgtes positive motivation til at gøre noget for nogen eller noget.

Desværre ser vi ofte, at motivationen går tabt i mødet med den store bunke af mødepapirer, den manglende respekt fra politiske modstandere, den endeløse række af sager i de stående udvalg og den begrænsede mulighed for at lave politik fra grunden og sammen med borgerne.

Her i tiden frem til kommunalvalget er det derfor en rigtig god ide at gøre status over byrådets arbejdsform. Hvilke nye initiativer i den forløbne periode har fungeret godt og mindre godt? Er der noget vi skal gøre mere eller mindre af i fremtiden?

Afsæt gerne et par timer til at kigge bagud og evaluere byrådets arbejdsmåde og overveje hvad der kan gøres anderledes og bedre i den næste byrådsperiode. Giv så derefter jeres testamente videre til det nyvalgte byråd.

Når I på den måde giver faklen videre, hjælper I til at skabe kollektiv læring, der sigter på at udvikle det lokale demokrati.

“Denne metode hjælper os til at skabe en god kultur præget af gensidig tillid, som hjælper os til at lave gode politiske aftaler til gavn for borgerne.”

Johannes Lundsfryd Jensen (A), Borgmester i Middelfart Kommune

2. Sæt fokus på individuelle forskelle og de kollektive ligheder

Et byråd består af en gruppe af individer med hver deres politiske og værdibaserede holdninger. Selvom de ofte er samlet i partigrupper, der deler nogle grundlæggende anskuelser, så er et byråd som udgangspunkt skabt til at dyrke forskelligheden.

At fremføre forskellige holdninger og være uenige med andres synspunkter er selve kernen i vores liberale demokrati. Jagten på medieomtale og personlig indflydelse får imidlertid indbyrdes forskelle og uenigheder til at fylde mere end den fælles indsats for at styrke lokalsamfundet.

Det er ærgerligt, for selvom om der skal være plads til politiske forskelle, så er der ofte mange fælles ønsker og ambitioner blandt byrådsmedlemmerne, som kan give retning til fælles kommunalpolitiske initiativer, der kan skabe stor værdi for borgerne.

Derfor er vores anbefaling, at de nye byråd arbejder målrettet på at blive et godt team – forstået som en velfungerende enhed af mangeartede individer, der både formår at udnytte deres overlappende ambitioner og håndtere deres forskelligheder i den gode sags tjeneste.

Vi har set gode eksempler på at nye byråd samles og giver hver enkelt byrådsmedlem mulighed for fortælle om sine bevæggrunde til at gå ind i kommunalpolitik, sin politiske inspiration og forbilleder, samt sine politiske drømme og ambitioner. Det kan med fordel ske først i mindre grupper og derefter samlet. Dialogen vil givetvis afsløre politiske forskelle, men også en masse fælles ambitioner på naturens, skolernes, hjemmeplejen og erhvervslivets vegne. Et godt team vil understrege og tage udgangspunkt i lighederne samtidig med at forskellene respekteres.

”Vi prioriterer den åbne politiske dialog højt bl.a. i forbindelse med økonomiske drøftelser. Eksempelvis har vi i økonomiudvalget fået faciliteret en dialogproces omkring benchmarkundersøgelser, så forskellige politiske holdninger, dilemmaer og prioriteringer kunne komme i spil.”

Tomas Breddam (A), Borgmester i Roskilde Kommune

3. Formuler en fælles langsigtet vision

Byrådspolitikere har personlige mærkesager formuleret med afsæt i deres store lokalkendskab. Men bag de personlige mærkesager gemmer der sig ofte nogle fælles politiske dagsordener.

Selvom man måske er uenige om udformningen af de konkrete løsninger, kan man godt være enige om, hvad det er for nogle overordnede problemer og udfordringer i kommunen, der kalder på fælles handling.

Vi anbefaler, at de nye byråd formulerer en fælles vision for kommunens langsigtede udvikling med udgangspunkt i den grundlæggende enighed om, hvilke problemer og udfordringer, der skal kigges nærmere på. De store linjer er med til at skabe fælles trækkraft – også når der skal træffes upopulære beslutninger for at skabe plads til noget nyt og værdifuldt længere ude i horisonten.

En langsigtet vision har vist sig at være et helt uundværligt redskab for os. Det har skabt et stærkt fundament for at drive politisk lederskab og har skabt samarbejde på tværs af politiske udvalg omkring en tydelig politisk retning. Visionen, der er blevet til i samarbejde mellem borgere, virksomheder, frivillige, foreninger, politikere og medarbejdere har sat sig tydelige spor i vores budget, sådan at der i alle budgetter i visionsperioden er blevet afsat øremærkede midler til at udmønte visionen.

Morten Andersen (V), Borgmester i Nordfyns Kommune

4. Styrk samarbejdet med administrationen og afstem rollerne

Vælgerne forventer, at byrådet sætter sig i spidsen for udviklingen af kommunen, og det kræver et enormt kendskab til nationale love og regler, lokale politikker, administrative muligheder og barrierer, samt holdninger hos lokalsamfundets mange interessenter.

Heldigvis kan byrådet støtte sig til en dygtig, kompetent og handlekraftig administration befolket med strategisk tænkende ledere og engagerede faglige medarbejdere. Det er jo supergodt, men der er faktisk en vedvarende risiko for, at administrationen tager over og sætter dagsordenen for politikerne. Det sker særligt, hvis politikerne ikke fylder deres politiske ledelsesrolle ud.

For at hindre at magten forskydes væk fra de folkevalgte og over mod den stærke, kompetente og velmenende administration, anbefaler vi, at de nye byråd med borgmesteren i spidsen får afstemt politikerne og administratorernes roller, så der sikres rum til åbne politiske diskussioner og politisk dagsordensfastsættelse.

Konkret kan det være en god ide for de nye byråd at øve sig i at bestille relevant input fra administrationen, som understøtter byrådets politiske vision og initiativer samt dets evne til at lave politiske løsninger hele vejen fra problemdefinition, via målfastsættelse, til udformning af konkrete løsninger med bred politisk opbakning.

En anden konkret ide er at diskutere, arbejdsdelingen mellem administrationen og de stående politiske udvalg. Man skal således passe på, at byrådspolitikerne ikke forvandles til sagsbehandlere på udvalgsmøderne. Sagsbehandling er i bund og grund en administrativ opgave, som politikerne skal vedtage principperne og målsætningerne for.

”Det har været fantastisk godt at have et formandskab. I forhold til formålet med at forberede dagsordner, så har det sikret, at det ikke kun er formanden og de administrative øjne, der kommer på. Vigtigt at der kommer to politikerøjne på – og næstformanden også er med. Det sikrer, at dagsordenen bliver bredere forankret politisk – og også med til at styrke kommunen som en politisk styret organisation.”

John Brædder (G), Borgmester i Guldborgsund Kommune

5. Samskab med borgerne om de komplekse samfundsudfordringer

Det politiske lederskab handler i høj grad om samspillet med borgerne, som i stigende grad har en forventning om at blive hørt og inddraget, når der bliver truffet politiske beslutninger, som berører dem.

Den moderne politiker er bevidst om, at politiske visioner og løsninger ikke alene skabes i byrådssalen og på udvalgsmøder, men også bliver et spørgsmål om at være i dialog og tæt samspil med borgerne om deres behov og ideer til løsninger. Derfor eksperimenterer mange kommuner med nye politiske arbejdsformer, som bringer politikere og borgere i tættere dialog.

På mange måder kalder tiden på en ny form for interaktiv politisk ledelse, som både har fokus på den generelle borgerinvolvering i hverdagens velfærdsproduktion og på den langsigtede samskabelse om mere komplekse samfundsudfordringer. Temaer som klima, ulighed i sundhed, uddannelse og balance mellem vækst og velfærd kalder på nye strukturelle, tværgående og innovative løsninger.

Det interaktive politiske lederskab indebærer, at man som politiker har fingeren på pulsen ift. hvad der rør sig i befolkningen, at man som samlet byråd tør sætte en politisk dagsorden om, hvad politikere, borgere, forenings- og erhvervsliv sammen skal finde løsninger på og ikke mindst at skabe steder og anledninger, der gør samtalen produktiv.

I starten af den nye byrådsperiode kan det være en god ide at genbesøge, hvordan I kan lade jer inspirere af jeres egne goder erfaringer med at samskabe løsninger sammen med borgere og lokale interessenter. Måske er der nogle platforme og arenaer, der har vist sig at velegnede til at få en lokal debat om problem og udfordringer, mulige løsninger og vejen til realisering.

”Vi har i byrådet ønsket at blive inspirerede og forstyrrede af de unges ideer og perspektiver på udviklingen af liv, fællesskaber og bæredygtighed i Esbjerg. Vi har samskabt mange ideer og involveret unge i udfoldelsen af konkrete prøvehandlinger, som understøtter de langsigtede politiske visioner.”

Jesper Frost Rasmussen (V), Borgmester i Esbjerg Kommune

Vand dit byråd

Overstående fem opmærksomhedspunkter tjener til at styrke det politiske lederskab.

Kun ved at passe og pleje og husk at vande byrådene kan vi sikre det lokale demokrati mod at forvitre og miste forbindelsen til folket.

Link til artiklen på Altingets hjemmeside: https://www.altinget.dk/kommunal/artikel/professorer-og-konsulenter-her-er-fem-ideer-til-at-faa-de-nye-byraad-godt-i-gang 

Viborg Byråd

Flere artikler om strategirealisering og velfærdsudvikling

Kommunale erfaringer fra Coronakrisens første tid

Coronakrisen har omvæltet dagligdagen for alle danskere. En stor del af den offentlige sektor tager et kæmpe ansvar på vegne af fællesskabet, for at sikre de ældre og sårbare og alle danskernes beskyttelse mod coronavirus. Samarbejdet mellem myndigheder og diverse sundhedsaktører står sin prøve i denne tid, og det er imponerende at se, hvordan beslutninger og svære prioriteringer træffes, foretages og realiseres indenfor kort tid. Vi har i Resonans lavet interviews og fået input fra 10 kommunale kriseledere (kommunaldirektører, direktører, chefer og ledere) fra 4 forskellige kommuner om deres oplevelser af Coronakrisens første dage og uger. Det har vi, fordi vi ønsker at bidrage til anerkendelsen af denne ekstraordinære indsats, men også fordi vi ønsker at undersøge, hvilke faktorer både organisatorisk, ledelsesmæssigt og menneskeligt, der er med til at sikre den fælles handlekraft i forhold til en sundhedskrise, som ingen havde forventet omfanget af.

Luk kunderne ind i maskinrummet

Vores velfærdssamfund er under pres, og der er hårdt brug for, at vi sammen gentænker måden, vi har indrettet velfærdssystemet på. Der har aldrig været et større behov end nu for at tænke nyt og skabe nye veje til velfærd, hvis vi skal sikre sammenhængskraften både lokalt, kommunalt, regionalt og nationalt. Men hvordan gør vi det i praksis og hvilke metoder har vi, som kan bruges?

Indlæs flere
2021-09-29T09:55:31+02:00