Case: Samskabelsespiloter sætter strøm til velfærdsudviklingen i Frederiksberg Kommune 2019-03-10T15:30:07+01:00

Project Description

Case: Velfærdsudvikling

Da vi gentænkte velfærden med samskabelsespiloter i Frederiksberg Kommune

Sammen med HR og direktionen i Frederiksberg Kommune skabte Resonans en intern dynamo til eksterne samarbejdsalliancer, der har fundet nye og bedre løsninger på helt konkrete og komplekse velfærdsudfordringer – i tæt samarbejde med en lang række involverede aktører.

Grænsesøgende unge, ensomme ældre og sårbare familier. Ingen faglighed eller tilgang alene kan løse de komplekse udfordringer, kommuner rundt om i landet står midt i. Det gælder også i Frederiksberg Kommune, hvor succesfuld velfærdsudvikling er et spørgsmål om fælles engagement og bredt forankrede indsatser.

Sammen med kommunen og en lang række såkaldte samskabelsespiloter skabte vi derfor en ramme og et afsæt for tværfaglig videndeling mellem en lang række interne og eksterne centrale aktører, nye fællesskaber og samarbejdsalliancer, empowerment af sårbare beboere i særligt udsatte boligområder og øget tillid mellem kommune og borgere på forskellige velfærdsområder.

Resonans klædte Frederiksberg Kommunes HR-konsulenter på til at drive samskabelsesforløb, og de har hurtigt skabt konkrete resultater sammen med byens borgere og organisationer. I de nye HR-samskabelsespiloter har kommunen i dag en intern dynamo, der fremadrettet kan mobilisere vigtige aktører og sætte det mest relevante hold til at løse de komplekse udfordringer, der kalder på samskabelse og nye samarbejdsalliancer.

Få hele historien
Jeg er med. Hop til resultaterne

Udgangspunktet

Frederiksberg Kommunes krystalklare ambition

Som blommen i et æg ligger Danmarks tættest befolkede kommune, Frederiksberg, lige midt i Hovedstaden. Kommunen er på én gang den arealmæssigt mindste og samtidig blandt de rigeste i landet, og selvom det måske lyder trygt og godt alt sammen, så står Frederiksberg Kommune over for mange af de samme velfærdsudfordringer som stort set alle andre kommuner i landet. Opgaveløsningen og arbejdet med at skabe bedre velfærd for den enkelte borger i en generelt økonomisk presset tid står øverst på dagsorden.

Med Frederiksbergstrategien i både hånden, hovedet og hjertet er kommunen derfor drevet af en ambition og et krystalklart mål om at udvikle fremtidens velfærdsløsninger på tværs og sammen med borgerne, at gøre Frederiksberg både smart og bæredygtig og samtidig få mest muligt ud af kommunens investeringer.

Målet

Skab et fælles Frederiksberg brolagt med tværgående samarbejder

Frederiksberg Kommunes indbyggertal stiger de næste godt 10 år med knap 15%, til hvad der svarer til over 100 borgere pr. medarbejder i forvaltningen. Kommunen står de kommende år dermed over for en betydelig borgerfortætning og ændringer i borgersammensætningen, der blot understreger, hvor vigtigt det er, at kommunen arbejder proaktivt med hele byens udvikling. Og at kommunens folk – fra HR konsulenter til boligsociale medarbejdere – gør det i tæt samarbejde med de mennesker, virksomheder, organisationer og foreninger uden for forvaltningen, der er Frederiksberg.

I Frederiksberg Kommune tror man på, at hvis strategien om ”vores fælles Frederiksberg” skal realiseres og målene deri nås, så er det helt afgørende, at kommune, borgere, uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv, frivillige foreninger og byens øvrige aktører arbejder tæt sammen. Det kræver således en fælles og bred indsats at vende stigende kriminalitet blandt unge og utryghed til robusthed og et godt ungeliv, at lykkes med at samle ensomme ældre i nye meningsfulde fællesskaber og at styrke målgruppekendskabet til sårbare familier, så de I højere grad får glæde og gavn af kommunens kulturtilbud. Tre aktuelle udfordringer Frederiksberg Kommune ønskede at finde løsninger på.

Sådan gjorde vi

Resonans og Frederiksberg Kommune satte strøm til nye samarbejder med HR-samskabelsespiloter

Ved at samle og klæde en række såkaldte samskabelsespiloter på satte vi sammen med Frederiksberg Kommunes HR-afdeling og direktion strøm til kommunens viden om samskabelse og nye deltagelsesformer. Samskabelsespiloterne – som både var HR konsulenter og en lang række relevante eksterne aktører – blev nøglen til, at kommunens forvaltninger fik øjnene op for nye veje i arbejdet med at løse de komplekse udfordringer, som i mange år har optaget både medarbejdere og lederes tid uden bæredygtige resultater.

De involverede forvaltningsområder identificerede og formulerede i starten af forløbet konkrete velfærdsudfordringer, som trods mange års fokus endnu ikke var løst. Resonans klædte kommunens HR-konsulenter på til at agere driver og sparringspartner for en række mangfoldige teams af både interne og eksterne samskabelsespiloter, som alle var nøje sammensat med udgangspunkt i den specifikke udfordring.

De tætte samspil omkring forskellige fælles missioner med høj relevans for alle involverede parter betød, at de typiske barrierer blev brudt ned og at døre blev åbnet til nye værdifulde samarbejder og indsigter.

Sammen med HR mobiliserede vi dermed både interne og eksterne aktører omkring idégenerering og minieksperimenter i både aktive workshops og direkte i praksis på borgernes hjemmebane. Her bidrog alt fra børn og unge drenge, politi, boligsociale medarbejdere, stabsmedarbejdere, ældre borgere, institutionsledere, SSP’er og kulturaktører til medarbejdere og frivillige fra foreninger som Mødrehjælpen, Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors til den fælles opgaveløsning.

Resultatet

Konkrete løsninger på komplekse velfærdsudfordringer og en intern dynamo til samskabelse af velfærd

Hele forløbet blev faciliteret som en innovativ proces og med aktionslæring som bærende princip. På den måde rustede vi Frederiksberg Kommunes samskabelsespiloter til at dyrke og sprede nye deltagelsesformer, mobilisere interne og eksterne kræfter samt sikre tætte samspil med Frederiksbergs borgere i opgaveløsningen og velfærdsarbejdet.

På den korte bane har kommunens HR-konsulenter gennem forløbet øvet sig i at drive samskabelsesforløb og undervejs skabt konkrete resultater sammen med byens borgere og organisationer. På den lange bane har kommunen i dens nye HR-samskabelsespiloter fået en intern dynamo, der fremadrettet kan mobilisere vigtige aktører og sætte det mest relevante hold til at løse de problemstillinger, der kalder på samskabelse og nye samarbejdsalliancer.

Se konkrete eksempler på værdi og effekt af forløbet nedenfor.

Vis mig værdi og effekt af forløbet

Værdi og effekt

Central udfordring 1:
Det gode ungeliv i Lindevangskvarteret

Hvordan kan kommunen understøtte en helhedsorienteret indsats for at skabe robusthed og et godt ungeliv for 18+ unge i Lindevangskvarteret på Frederiksberg – et område præget at mistillid, hærværk, kriminalitet og utryghed?

Udvalgte resultater:

  • Afholdelse af sociale arrangementer for at skabe nye relationer og tillid mellem politiet, SSP, boligsociale medarbejdere, pædagoger og beboere i området. De unge drenge var selv værter.
  • De unge blev inddraget direkte i at løse udfordringen
  • Træning af de unges selvfortællinger og jobforberedende aktiviteter
  • Nye former for fællesskaber og traditioner åbnede for nye indgange til nærværende og reelle dialoger med de unge
  • Tillid mellem de unge og kommunens medarbejdere blev etableret
  • Udviklet en større og fælles forståelse for hvad et godt ungeliv er – ifølge målgruppen selv

Central udfordring 2:
Ensomme ældre – nye fællesskaber på tværs af generationer

Hvordan bringer vi i højere grad generationer sammen, så glæde, fornøjelse og udvikling af sociale færdigheder og almen dannelse går hånd i hånd?

Udvalgte resultater:

  • Udnyttelse af areal mellem to daginstitutioner skabte en socialt bæredygtig “by i byen”
  • Konstruktiv idéskabelse mellem børn, forældre, ældre, pårørende og professionelle medarbejdere skabte en ny oase for fællesskaber
  • Socialt arrangement afholdt, hvor over 75 deltagere mødtes på tværs af aldersgrupper og professioner
  • Skabt ramme for fremadrettet dialog og idégenerering om, hvordan hverdagen på tværs af daginstitution og plejehjem kan tilrettelægges anderledes og mere fælles
  • Der opstod en fælles ansvarlighed mellem personale, ældre beboere, forældre og børn
  • Facilitering af ideudviklende samtaler om, hvordan fællesareal mellem daginstitution og plejehjem kan se ud, og hvilke aktiviteter der kan foregå

Central udfordring 3:
Kulturaktiviteter og tilbud til sårbare familier på Frederiksberg

Hvordan kan vi inkludere udsatte familier i Frederiksbergs kulturtilbud, så det bliver meningsfyldt for dem, og så det understøtter almen dannelse?

Udvalgte resultater:

  • Brobygning og samarbejde mellem kultur- og fritidsforvaltningen og forskellige målgruppekendere, herunder lokale kulturaktører, medarbejdere fra familieafdelingen, sundhedsplejen og boligsociale medarbejdere samt fra bl.a. Mødrehjælpen, Dansk Flygtninge Hjælp og Røde Kors
  • Udvikling af “kulturstilladset” – et formaliseret netværk, hvor målgruppekenderne mødes 5 gange om året for at udveksle viden, erfaringer, ideer, information og formidling af kulturaktiviteter til målgruppen
  • Sårbare familier oplevede børneteater i Riddersalen og ballet i kulturhuset K.U.B.E
  • Positiv feedback: Familierne ville gerne kunne give deres børn lignende oplevelser oftere fremadrettet, og de så stor værdi i at være blevet en del af et fællesskab
  • Konkret samarbejde mellem forvaltning og de forskellige kulturarrangører blev indgået for at sikre den fortsatte udvikling af aktiviteter
  • Succesfuld afprøvning af nye veje til formidling af invitationer til kulturarrangementer samt ny organisering omkring billethåndtering