Om os

Vi er Resonans

Vi gør jer i stand til selv at realisere jeres vision og strategi ved at mobilisere og aktivere de mange vigtige interessenter hos og omkring jer, så I sammen skaber hurtige og holdbare resultater, der overgår, hvad I troede muligt.

Vision

Vi vil skabe flere modige og handlekraftige organisationer, der tager fælles ansvar for den verden, de er en del af

Strategirealisering kræver, at man er resonant i forhold til sin strategi: At man forstår takten, er i stand til at svinge sammen med andre – og til at handle. Derfor har en strategi heller ingen værdi i sig selv. Den er en samling af gode intentioner på et stykke papir, som noder på et nodeark. Det er først, når nogen i organisationen griber den og vil noget med den, at strategien sættes i svingninger.

For os er dette kernen i forskellen mellem at implementere og realisere – at man er resonant, så man både kan høre, hvad der er brug for at gøre og have mod og lyst til at eksperimentere med det.

I Resonans udfordrer vi, hvad organisationer og mennesker i og omkring dem er i stand til, så der opstår resonans mellem det, de vil, kan og gør.

Vi har i over 20 år udfordret vanetænkning og styrket den kollektive handlekraft ved at vise nye veje til samarbejder og partnerskaber. Alt sammen for at skabe hurtigere, vedvarende og langtidsholdbare resultater.

Og resonans.

Referencer

Udvalgte kunder

Om Resonans

Vi udfordrer, hvad organisationer og dem omkring dem er i stand til

Ordet resonans kommer af det latinske resonantia, som betyder ekko eller genlyd, og er sammensat af re, som betyder ’tilbage’ eller ‘på ny’, og sonare, som betyder ‘at klinge’. Resonans har altid været en central del af vores dna, og derfor var det naturligt for os at tage navnet, da vi i 1997 stiftede Resonans.

I fysikkens verden opstår resonans, når et system udsættes for en påvirkning med en frekvens, som svarer til systemets egenfrekvens. Derved sættes systemet i svingninger, som kun dæmpes svagt, og der kan dermed ophobes en stor energi i systemet, der kan medføre store udsving.

Så resonans betyder at være i samklang eller genklang med noget eller nogen – at ‘svinge sammen’, have ‘god kemi’ eller vække ‘genklang’.

Vores tilgang

Vi lægger vægt på...

Strategisk fokus

Fokus på at arbejde struktureret med forretningsudvikling op i mod organisations strategi.

Styrkebaseret

Vi finder og forstørre de gode erfaringer organisationer har og møder dem på deres udviklingsbehov, og lader dem se, at de kan meget mere, end de selv tror.

Aktionsbaseret

Vi har fokus på, at deltagerne afprøver konkrete udviklingstiltag i praksis undervejs i forløbet - og at samlinger og dialoger undervejs kobles til organisationens hverdagspraksis.

Innovation i praksis

Vi inviterer organisationer til at blive inspireret og udforske nye veje i, hvordan de gennemfører projekterne - og hvordan de giver ledere og medarbejdere mod til at eksperimentere på tværs af funktioner og faglighed.

Cases

Udfordringer. Løsninger. Resultater.

Bedre ungeinddragelse i den kommunale ungeindsats gennem bedre datadeling med de unge

De kommunale ungeindsatser (KUI) står over for udfordringen med at forstå de unges digitale behov og ønsker, mens de arbejder på at hjælpe dem med at finde job eller uddannelse.

Wonderful Copenhagen: Hvad skal turismen udvikle sig hen imod i 2030?

Efter genopretningen af turismeerhvervet post-corona, arbejder Wonderful Copenhagen på at udvikle en ny vision og strategi for turismen i 2030, med fokus på at skabe bredere værdi for både borgere og samfundet.

En dannelsesstrategi omsat til virkelighed på Greve Gymnasium

Gymnasiernes opgave er under forandring. Bæredygtighed i bred forstand er blevet et omdrejningspunkt for dannelsesopgaven omkring både mental sundhed og klima. På Greve Gymnasium mærkede man behovet for at øge fokus på den grønne omstilling.
Testimonials

Det siger vores kunder

Implementing a strategy is not about powerpoints, but daring to involve everyone. Resonans planned and ran the process with involvement of all leaders, during a challenging closedown period. We suceeded with developing leaders during our process and learn a different approach to change management
Henrik Fylking-Nielsen
Corporate Vice President
Novo Nordisk DFP Manufacturing Development
Vi har med stor succes anvendt Resonans på ældreområdet i Roskilde Kommune til at bistå os i processen med at skabe en kultur, der arbejder naturligt inddragende både i forhold til medarbejdere men især også borgere og pårørende. Resonans har bragt gode værktøjer og viden ind i processen, og har med stor indsigt evnet at være i dialog med alle aktører på en meget troværdig måde helt på linje med det strategiske ønske om en samskabende proces.
Mette Olander
Direktør Social, Job og Sundhed
Roskilde Kommune
Teamet

Mød partnerne

Vi er et stærkt og dedikeret team af seniorkonsulenter på partnerniveau

Direktør & Partner
Thomas Gedde Højland

”Hvis der er én ting, jeg kan se, der udfordrer organisationer, så er det at lukke dem, det handler om, ind i maskinrummet. Det kan både dreje sig om interne kunder og stakeholdere, men også, og i særlig grad, om eksterne borgere, brugere, kunder, patienter mv. – altså dem det virkelig handler om.”

Partner
Nanna Hebsgaard

“Det giver fantastisk handlekraft og nye løsninger, når organisationer lykkes med at ændre samtalerne om de udfordringer og potentialer, der præger hverdagens opgaveløsning, og når nye samarbejdsformer på tværs af fagligheder, funktioner og sektorer får plads. Det er så meningsfuldt at bringe forskelligheden sammen og bruge forskelligheden aktivt”

Partner
Mikkel Ejsing

”Strategi skal ikke kun være målbar, men også mærkbar. Strategirealisering er hårdt arbejde, så hvis vejen mod målet ikke giver energi til mennesker og teams, så bliver resultaterne derefter. Strategien skal også være mærkbar for kunder eller borgere, og dem må man aldrig miste af syne”.

Partner
David Jul

“Strategi er ikke noget, der bør bo i en 27 siders pdf-fil. Strategi er noget vi gør – alle sammen. Derfor er min vigtigste opgave at hjælpe mennesker med at lykkes med den opgave, de er fælles om".

Partner
Anne-Mette Scheibel

”Jeg nyder at arbejde sammen med hele systemet omkring en kerneopgave, fx fra sosu-hjælper til regionsrådsformand. Samtidig skal borgernes perspektiver bringes aktivt ind, som drivkraft for forandring og samskabelsen af fremtidens løsninger er centralt for at lykkes med vigtige samfundsforandringer.”

Inspiration

Få seneste nyt om strategirealisering

Vil du gerne følge med i de seneste trends og udviklinger indenfor strategirealisering, så er vores LinkedIn-side det rette sted for dig.

Besøg os på LinkedIn