Kunsten at skabe trivsel i travlhed - for dig personligt Her får du indsigt i, hvad der skal til, for at du kan bevare begejstringen for dit arbejde midt i, hverdagens belastning med at få det hele til at gå op i en højere enhed. Du får indsigt i hvad stress er (og ikke er) samt hvilke stresshåndteringstiltag, I kan benytte jer af på egen hånd og på arbejdspladsen generelt.
Anerkendende kommunikation - for ledere Her sættes der fokus på, hvordan du som leder skaber positiv kommunikation i den daglige omgang med medarbejdere, kollegaer, kunder og samarbejdspartnere. Du arbejder med at gå konstruktivt og fremadrettet ind til enhver form for dialog - også de vanskelige. Kropssprogets betydning vil også blive sat i perspektiv.
Konstruktiv konflikthåndtering - for ledere Vi kan ikke undgå uoverensstemmelser og uenigheder på arbejdspladsen. Kunsten er at kunne håndtere konflikter, så de bliver til konstruktive udfordringer med indbyggede udviklingsmuligheder. Du vil blive introduceret til redskaber, der kan bruges til at opbygge positive samarbejdsrelationer - og til redskaber der kan gøre hverdagen mere energigivende og sjov at være i.
Kollegial coaching Når du ønsker at få det optimale ud af dine professionelle og kollegiale dialoger, er coaching redskabet. Her lærer du at stille spørgsmål, som kan åbne for nye perspektiver og hensigtsmæssige handlingsmuligheder og samtidigt sætte rammen for et positivt læringsmiljø. Efter dette forløb har du mulighed for et videre forløb på vores coaching-uddannelse for medarbejdere og ledere, der har indsigt i coaching og gerne vil have en egentlig uddannelse som coach.
Koncentration og overblik i en kompleks hverdag Som medarbejdere og ledere skal vi kunne jonglere med stadig flere bolde på én gang. En ny metode, Mindfulness meditationsmetoden, har vist sig at have en gavnlig effekt på vores evne til at kunne bevare koncentrationen, roen og overblikket - også i mere komplekse situationer. Her vil du få lejlighed til at prøve metoden i sin praksisform samt høre mere om, i hvilke sammenhænge man kan bruge den.
Anerkendende MUS-samtaler - for ledere I dag er MUS en integreret del af stort set alle virksomheders HR-strategi. Mange steder er lederne imidlertid ikke blevet trænet i konceptet - eller gjort sig overvejelser om hvordan MUS-samtalerne afvikles som netop det, de er tænkt som: Udviklende. Det træner vi her.
Mindfulness Meditation Vi træner at være nærværende overfor det vi foretager os og at have både vores krop og mentale bevidsthed med i vores daglige omgang med arbejdsopgaver, andre mennesker og i livet generelt. Kurset består af et forløb på seks gange to timer, over seks uger. På kurset trænes konkrete øvelser, der kan bruges til hver en tid i det daglige - uden brug af andet end bevidstheden om det, vi foretager os her og nu. Derudover trænes kortere- og længerevarende meditationer, som den enkelte selv kan lave hjemme.
|