Gå hjem-møde tirsdag den 14.april kl. 16.00-18.00
De seneste måneders begivenheder har for alvor ændret det landskab, som mange organisationer og ledere opererer i. På dette gå hjem-møde sætter vi fokus på ledelse i krisetider. Hvordan kan du som leder holde modet oppe, selvom fremtidsudsigterne er dystre, og hvordan kan du sikre engagement og handlekraft, så I kommer styrket gennem krisen?
Mødet vil tage udgangspunkt i, hvordan du kan bruge løsningsfokuserede metoder og værktøjer til at skabe optimisme, engagement og handlekraft. Du vil få mulighed for at møde CEO Kenneth Loberg fra Windoor Industri, der med succes har brugt disse metoder til at revitalisere håb og handlekraft i en produktionsenhed i Sverige. Derudover vil du få lejlighed til at arbejde med, hvordan du kan bruge disse værktøjer i din egen virksomhed.
Send en mail til Britta Brylov på bb@resonans.dk hvis du ønsker at deltage (begrænset deltagerantal). Mødet er gratis og afholdes hos Resonans, Hauserplads 32, 2. sal, København K.
To dages intensiv workshop med fokus på hvordan krisen proces arbejde med hvordan du kan styrke optimisme og handlekraft selvom fremtiden er dyster. Modulet tilbydes til vores kunder som interne kurser, og vil introducere og træne deltagernes evne til at bevare optimisme og handlekraft hos sig selv og sine kolleger og medarbejdere. Kurset bygger på forskning om ledelse i krisetider og deltagerne vil forlade kurset med konkrete værktøjer og en plan for at revitalisere sin organisation.
Ønsker du at vide mere så kontakt Henrik Kongsbak på hk@resonans.dk eller 2064 2419
Vi gør det nemt for dig at følge med i, hvad der sker på det ledelsesfaglige felt. Hverdagen er travl og tiden til at hente ny viden og møde nye mennesker er knap. Derfor etablerer vi dette netværk for offentlige HR- og personalechefer, chefer og HR-konsulenter. Bliv inspireret og få praktiske værktøjer der kan hjælpe dig og din organisation videre.
På netværksmøderne introducerer vi den nyeste viden, metoder og tendenser indenfor ledelse og organisationsudvikling. Du vil få lejlighed til at integrere det i dit arbejde sammen med fagfæller fra andre politisk ledede organisationer. Derudover vil du modtage relevante artikler, materialer og konkrete procesredskaber, som du vil kunne bruge i din egen praksis. Til netværket knyttes en hjemmeside, hvor relevant materiale kan findes.
Der afholdes 5 møder årligt á 4 timers varighed fra kl. 15.00-19.00 hos Resonans A/S, Hauser Plads 32, 2., 1127 København K. Møderne inkluderer mad og drikke. Årsabonnement kr. 9.000 + moms. Ved anden og efterfølgende tilmelding fra samme organisation ydes 15% rabat. Kontakt Britta Brylov tlf. 3377 5050 eller mail: bb@resonans.dk Begrænset deltagerantal. Se mere her...
Det amerikanske præsidentvalg var kulissen, da fire resonitter drog til MIT i Boston for at følge Otto Scharmers ugelange workshop om Theory U, der af mange bliver nævnt som en af de vigtigste nye bidrag til ledelses- og organisationsteori.
Obamas valgkampagne og sejr er båret af budskaber om åbenhed og dialog og hviler på involvering af borgerne og de enkeltes små bidrag. I tråd med dette bygger Theory U på principper som nysgerrighed, refleksion, perspektivskifte og det at fornemme/”pre-sencing”: Hvad fremtiden kalder på, at vi gør som enkeltindivider, som grupper/organisation og i samfundet generelt.
I bogen theory U (og ikke mindst i forløberen til bogen, Presence, som Otto Scharmer har forfattet sammen med bl.a. Peter Senge) beskrives netop disse sammenfald af begivenheder, der efterlader os berørte og handlekraftige og parate til at gøre noget, som måske er markant anderledes, end hvad vi ellers ville have gjort - men som føles langt mere rigtige og i harmoni med, hvad der behøves, både set fra et individuelt som et organisatorisk perspektiv.
Herhjemme har professor Steen Hildebrandt da også udnævnt Otto Scharmers bog om Theory U til at være et af dette årtis vigtigste ledelsesbøger.
Du kan se Otto Scharmer fortælle om Teori U her: http://www.youtube.com/watch?v=k8HKxvKVUsU
Vi brænder for at fortælle om, hvordan du kan få gavn af Teori U. Kontakt Marianne Schrøder på 2615 1863 eller skriv en mail til msc@resonans.dk, hvis du ønsker at høre mere.
Handels- og produktionsvirksomheden Norgren har i en årrække været meget topstyret. Det ville administrerende direktør Jesper Bach lave om på. Han ville have medarbejderne til tænke tanker, der kunne gavne hele virksomheden – og som procesværktøj brugte han Appreciative Inquiry. Læs hvilke resultater Norgren har fået ud af en AI proces med Resonans her. Læs artiklen om Norgren her.
”A new era of responsibility” kalder Barack Obama vores tid i sin indsættelsestale. Og vi ved det godt: Vi står midt i en stor bølge af forandringer, tingene hvirvler rundt omkring os. De bøjer og pejlemærker, vi hidtil har holdt fast i, flyder og forsvinder, ændres og erstattes af nye. Start forandringen nu.
Den nye tid kalder ikke kun på fleksibilitet, nærvær og styrke, men også på klarhed, retning og mod. Om du er præsident, konsulent, leder, medarbejder, amerikaner, dansker eller kineser, så kalder nye tider på nye perspektiver.
Det kan f.eks. starte med, hvilken energi du bringer ind i et rum, og hvordan du bidrager til at skabe samarbejde, udvikling og resultater omkring dig. Hvilket perspektiv du lægger for dagen, og hvordan du skaber tillid, åbenhed og fremdrift omkring dig. For selvom det ikke handler om os, så starter det med os - og vi kan starte forandringen ved selv at være forandringen. Det kalder på opmærksomhed og bevidsthed, og det kan du træne.
Vi foreslår, at du starter med at træde et skridt tilbage og trække vejret. Derved bliver du opmærksom på, hvornår din bevidsthed kører på automatpilot og får dig til at gøre, som du altid har gjort - og hvornår du er rigtigt til stede værende og kan handle effektivt på de udfordringer, du står overfor. Træner du din ”opmærksomhedsmuskel”, vil du styrke din evne til holde fast i de ting, du gerne vil - også når du mister overblikket, motivationen og handlekraften.
Det fantastiske er, at dét kan du! Der er veldokumenterede beviser på, at vore hjerner kan trænes. Evnen til at falde til ro, reflektere opmærksomt og vælge bevidst kan styrkes gennem træning. Evnen til selv at styre hvordan og hvad du bruger din opmærksomhed på - og evnen til at tage ansvaret for hvordan du handler, tænker og oplever det, der sker omkring dig, kan trænes. Og du kan begynde lige nu. I dette øjeblik.
Tillad dig selv et par minutter at slippe alt det du skal og bør og vil, og vend din opmærksomhed mod dit åndedræt. Følg dit åndedræt. Mærk det, dér hvor det er mest tydeligt for dig lige nu. Sid stille, med ret ryg og mærk åndedrættet og lad alt andet flyde forbi dig: Alle de store og små beslutninger, tanker og følelser der fylder, lader du bare flyde forbi. Det er åndedrættet, du tillader dig selv at fokusere på lige nu - intet andet. Efter et par minutter slipper du din opmærksomhed på åndedrættet og giver dig selv lov til at vælge, hvad der er vigtigst nu. Hvad du skal nu. Og du udnytter aktivt, at du lige har fået et lillebitte pusterum - at du nu kan se klarere - og bevidst vælge fra hvilke perspektiver du vil se det, du skal. Hvilke konsekvenser vil der være af dine handlinger - for dig selv, for de andre, for organisationen? Hvad ønsker du at skabe - hele vejen rundt?
En enkel øvelse, et pusterum, en mulighed for at se verden med friske øjne - for meget tyder på, at vores gamle mentale modeller ikke passer på den tid, vi går ind i. Hvis vi skal komme styrket gennem krisen, er der brug for, at vi kan se verden med friske øjne!
Deltag i vores Mindfulness-hold ved at tilmelde dig på det næste Mindfulness-kursus.
I en verden hvor tingene i stigende grad går hurtigt, hvor vi skal jonglere med flere og flere bolde på én gang, og hvor vi skal træffe vigtige beslutninger hurtigt i en omskiftelig og kompleks hverdag, er det altafgørende, at vi evner at kunne bevare overblik, ro og fokus. Det træner vi på dette kursus.
Vi træner at være bevidste om, hvor vores bevidsthed er - at være nærværende overfor det vi foretager os, og at have både vores krop og mentale bevidsthed med i vores daglige omgang med arbejdsopgaver, andre mennesker og i livet generelt.
Tid og sted:
Kurset afholdes på Hauser Plads 32, 2. sal i København 6 eftermiddage fra kl. 16.30 til 18.30 med start torsdag d. 26. marts. Du kan læse mere og tilmelde dig via vores hjemmeside, eller hos Britta Brylov på bb@resonans.dk.